70 / 213
66
et saadant Compagnie, „til at arbeide paa Fæstningen” (Bi
lag 88).
Anvendelsen af de Militaire har formodentligen givet An
ledning til adskillig Strid og Uenighed, mellem Officierer og
Soldater paa den ene Side, og Ingenieurer og Conducteurer
paa den anden, idet begge Parter udentvivl have villet føre
Commandoen, og derved foraarsaget, at Frederik den Tredie,
2den April 1653, maatte udgive „en Ordinants anlangende
Arbeidet paa Fæstningerne” (Bilag 89), hvorved alle saadanne
tvivlsomme Forhold søgtes bestemte og afgiorte.
Opførelsen af de her omtalte Fæstningsværker, ligesom
og det i Byen optagne Terrains Inddeling med Torve, Gader,
Stræder etc. , har nødvendigviis giort store Fordringer til
Eiendomsretten, idet mange Haver og Byggegrunde, ja vel og
selve Bygninger, have maattet vige Pladsen for disse nye An
læg. Allerede under Christian den Fierde findes flere Eiere
at have erholdt Vederlag andetsteds for deres saaledes i Brug
tagne Grunde; men dette har dog nok snarere været en Om
bytning, hvorom man var kommen overeens. Senere derimod
har mødende Uvillie og Modstand udentvivl viist Nødvendig
heden af en Lov desangaaende, thi under 26de Marts 1650
udgav Frederik den Tredie et aabent Brev (Bilag 90), som
fastsætter, hvorledes der hermed i paakommende Tilfælde skul
de forholdes, nemlig: at ligesom Byen bemægtigede sig For
stæderne, saaledes maatte Forstæderne igien skaffe sig Plads
paa Byens Marker. Erstatningen, der i saa Fald gaves, var
meget rundelig; enhver kunde næsten faae saa stort et Stykke,
han ønskede, naar han kun, inden Aar og Dag, derpaa op
førte „forsvarlig Kiøbsteds Bygning” , eller, hvis Grunden laa
udenfor Staden, indplankede den som Have.
For de nye
Pladser, Torve, Gader og Stræder maatte derimod Alt vige;
kun med Hensyn til de mere værdifulde Bygninger, var det
overladt til Kongens Naade at afgiøre, om de kunde blive
staaende indtil de forældedes, eller de strax, naar det fordre