BESTYRELSESFORHOLD. GENERALFORSAMLINGEN
107
skellige, som de a f en eller and en G rund fandt væ rdige dertil, f. Eks. i
1739 Ju s tits ra a d L inde som R ep ræ sen tan t for Byens P ræ steskab og Ren
te sk riv e r B alling p aa Kongens Vegne for en G aard bag R ø rs e n 1).
E fte rh a a n d e n fand t m an det dog besynderligt, at D irek tionen saa-
ledes bestem te G eneralfo rsam lingen s S amm en sæ tn ing og fik i Stedet
in d fø rt den Æ n d rin g , at det i hv ert K v arter blev overd raget en enkelt
In te re s se n t a t sam m en k a ld e de øvrige fo r m ed dem at drøfte, hvem
d e r sku ld e udtages til at m øde p aa den fo restaaende G eneralfo rsam ling2).
D ag so rd en en blev m eddelt disse K v a rte rsfo rsam ling e r3) — som det noget
sen e re b lev bestem t - - 8 Dage fo ru d for G eneralfo rsam lingens A fhol
d e lse4). D en n e O rdn ing voksede sig e fte rh aan d en stadig stæ rk ere og
blev ved en enk e lt Lejlighed ud trykkelig k rævet o p re th o ld t af Magi
s tr a te n 5). Det næ ste Sk rid t i Udviklingen v a r Fastsæ ttelsen en Gang
fo r alle a f de K omm itteredes Antal. I Aaret 1755 v a r Tallet p aa for
sik rede steget til 3083, som altsaa paa G eneralfo rsam lingerne vilde
have 123 R ep ræ sen tan te r. Ud derfra beslu ttede m an re n t adm in istrativ t
i F rem tid e n p aa det næ rm este at ho lde sig til dette Tal og give hvert
K v a rte r en R ep ræ sen ta tio n p aa 10 M ed lemm er6). D erim od op re tho ld t
m an u fo ran d re t, at d e r ikke ved h v e r enkelt G eneralforsam ling foretoges
Nyvalg a f K omm itterede, m en at de en Gang valgte vedblev at fungere,
til de en ten ved Salg af deres E jendom m e eller p aa G rund a f Døds
fald v a r u d tra a d t a f B rand fo rsik ringen . Man tilføjede, at for F rem tid en
sku ld e ved V a k an ce r de tilbageb levne inden for vedkomm ende Kvarter
ho ld e Møde og vælge nye, for at Tallet 120 stadig k u n d e væ re fuld
s tæ n d ig t7). Hele d en n e N yo rdn ing , skøn t i højeste G rad strid end e mod
F u n d a ts e n s B estemm else, at hv e r 25. In teressen t h avde Ret til Sæde
og S temm e p aa G eneralfo rsam lingen , blev mæ rkelig nok h v erk en fore
lagt M agistrat eller Kancelli. F ø rst ved at optages i F o rb ed ring spo stern e
1769 fdi den sin officielle Godkendelse.
G ennem alle disse R efo rm e r i G eneralfo rsam lingens O rganisation
og O rdn ing v a r d en n e In stitu tio n bleven betydelig fæstnet og udviklet.
N atu rligv is k u n d e dens A u to ritet ikke an d e t end lide und er, at der i
hele P e rio d en , selv n a a r meget betydningsfulde eller to r In teressen tern e
d irek te følelige Spø rgsm aal sku lde til B ehandling, i Reglen v a r to rho ld s
vis faa, d e r gav Møde. I A lm indelighed v a r Tallet, bo rtset fra de første
G eneralfo rsam linge r, som havd e N yhedens In teresse, k u n ca. 30 til 50.
Ved en en k e lt Lejlighed k u n d e det falde til 16, ved en an d e n stige til
86. Alligevel v a r de K omm itteredes Indflydelse betydelig og satte sig
navn lig Spor u n d e r K am pen fo r B rand fo rsik ringen s Selvstændighed. Be
g iv en h ed e rn e 1756 viste, at glippede den, faldt i V irkeligheden enhve r
Udsigt til Sejr. I det sto re og hele stod im id lertid D irek tion og G eneral
fo rsam ling tro fa st samm en . Skøn t ogsaa den sidste v and t derved og
ikke b lo t fik Afgørelsen i Spørgsm aal som i. Eks. R egnskabernes God-
14*




