113 / 709
BESTYRELSESFORHOLD. GENERALFORSAMLINGEN
105
B ran d fo rsik rin g en s An liggender v a r bleven k ro n e t tned Held, at tage
s tø rre H en syn til Interessenterne*).
D ertil k u n d e gan ske vist b idrage en stø rre Im ød ekomm enh ed og
H en sy n sfu ld h ed i det daglige Samkvem . Hovedsagen m aatte dog blive
at u d fo rm e F u n d a tse n s B estemm elser om In teressen tern es Medvirken i
K assens S tyrelse. Dette h a r ogsaa i stigende G rad væ ret Tilfældet. Fø rst
og frem m e st blev G eneralfo rsam lingens O rdn ing næ rm e re fastsat, og
den s M ynd ighed stiltiende udvidet. A no rdn ingen af 1733 v a r som dens
F o rgæ n g e r m eget sp a rsom og u k la r i Reglerne for denne Institu tion .
Om den s S am m en sæ tn ing bestem tes det, at ikke alle In teressen tern e
h avd e M øderet, hv ilket i saa sto rt et Selskab var en Umulighed, m en
a t de fo rsik red e i h v e rt enke lt K v a rter sku lde vælge et Antal svarende
til Vss a f dets M ed lemm er. Om G eneralfo rsam lingens Opgave og Myn
dighed v a r næ sten intet fastsat, heller ikke, hvem d e r sku lde afgøre
D irek tion , M agistrat eller In te re ssen te rn e selv — , n a a r »det fo rnød en t
eragtes«, at et Møde sku lde afho ldes. F un d a tsen s Ord, at hvert enkelt
K va rters In te re ssen te r valgte og »affærdigede« sine R ep ræ sen tan te r, ku n d e
tyde paa, at disse opfattedes som M andan ter, der stem te efter Instruks.
1 saa F a ld kom d e r ogsaa Mening i Bestemmelsen om , at D irek tø rerne
sku ld e vælges a f »sam tlige In teressen tere« .
Adskillige F o rh o ld stod saaledes end n u tilbage at ordne. Spørgs-
m aa le t om , hv em d e r sku lde b estemm e G eneralforsam lingens S amm en
træ d en , blev ved P rak sis ud elu k k en d e overlad t til D irek tionens F o rgod t
befindende. I den første M enneskealder endog i den Grad, at det stod
den fu ld k om m en frit, om den overhovedet vilde a fho ld e noget Møde.
D enne M yndighed blev dog ikke beny ttet, og gav straks, da det saa ud
til at sku lle ske, A nledning til, at en F o ran d rin g blev truffet. Medens
de r nem lig i hvert af de tre første T ia a r af B rand fo rsik ringen s V irksom
hed blev a fh o ld t 6 eller 7 G eneralforsam linger, fandt D irek tionen i Fem -
aa re t 1761 til 1765 k u n en enkelt Gang Anledning til at m ødes med de
fo rsik rede. Dette F o rh o ld vak te M isfornøjelse, h vo ra t Følgen blev, at
D ire k tio n e n n u m aa tte love for F rem tid en at afh o ld e G eneralfo rsam ling
h v e rt A ar og in d en April Maaneds U dgang1). Helt blev d enne Bestem
m else dog a ld rig op retho ld t. I T iden til B rand en 1795, altsaa i netop
30 Aar, e r i alt k u n bleven a fh o ld t 26 G eneralforsam linger, de ra f kun
10 in d en for den fastsatte T idsgrænse. Af langt stø rre B etydning var
*) Naar den optraadte saa heftigt, som den gjorde over lor Kravene om en ny
Fundats, skyldtes det, at den i dette Spørgsmaal følte sig sikker paa Flertal-
lets Støtte. En enkelt Begivenhed staar dog i Modstrid med den almindelige
Iagttagelse, idet Direktionen, trods direkte Protest fra Interessenternes Side,
paa egen Haand har truffet en Afgørelse og nægtet at forelægge den paa en
Generalforsamling. Dette skete i 1793 med Ansøgningen om en Understøttelse
til Stadshauptmand Mylius.