109 / 709
BESTYRELSESFORHOLD. FR. BARFREDS SIDSTE KAMP
101
o p fo rd red e h a n offentlig og gen tagne Gange i Berlingske Avis1) sine
M ed in te re ssen te r til sam m en m ed ham at ansøge om , at D irek tionens
O p træ d en m a a tte hlive g jo rt til G enstand fo r Undersøgelse ved en sæ r
lig Komm ission .
A tter søgte D irek tio n en Ly hos K an celliet2) og forestillede, at det
v a r im od al O rden , at en enke lt M and »for h an s T ræ ttek iæ rh ed og
uroelige G rillers Skyld« sku ld e væ re i S tand til at sætte den hele Bys
Indbygg e re i Bevægelse og give An ledn ing til P rocesser. Der v a r saa
m eget m in d re A n ledn ing dertil, som alt i B rand fo rsik ringen stod for
træffeligt til, og A ng rebene v a r u d en G rundlag. Den krævede derfor, at
d e r b lev givet B arfred T ilho ld om at ho lde sig rolig, eller at han blev
straffet. Dens Ønske b lev ikke opfyldt. Kancelliet v a r forstand ig t nok
til at b etrag te B arfred som ikke helt tilregnelig og h env iste3) D irek tionen
til et p riv a t Sagsanlæg og ra ad ed e i øv rig t, trod s »hans frem tu rende
D ristighed im o d de h am saa ofte b ek iend tg jo rte Befalinger«, til ikke
m e re at agte p aa den »gamle u roelige Mands Forslag«.
Lige saa fo rnu ftig t o p traa d te B rand fo rsik ringen s In teressen ter. Paa
G en eralfo rsam ling en d. 16. April 17904) foreslog D irek tionen , at der
sku ld e anlægges Sag im o d B arfred og ind rykkes i Aviserne en Advarsel
m od at in d lad e sig m ed h am , sam t antydede, om det ikke vilde være
held ig t al lha h am afsat fra h an s Stilling som D eliberationskomm itteret,
d e r gav h am en Slags Avtoritet. I hv ert F ald vilde det sidste, ud en F o r
tilfæ lde som det v a r, have væ ret ubetæ nk som t og kun d e have ført til
en langv arig S trid, som det slet ikke v a r udelukket, at B arfred havde
vund et. S po ren e fra de 32 Mænds Fo rsam ling k u n d e nok virke sk ræm
m ende. Det v a r d erfo r klogt og i V irkeligheden tilstrækkeligt, at Gene
ra lfo rsam lin g en nø jedes m ed at give D irek tionen et k raftigt T illidsvotum ,
u d try k te sin Overbev isn ing om , at den havde h an d le t i fuldstændig Over
en sstemm else m ed de kongelige A no rdn inger, sam t erk læ rede B arfreds
B e sky ldn inger fo r urigtige og' ug rundede. E n Advarsel i Aviserne fandt
m a n ogsaa p aa sin P lads, hvo rim o d et Sagsanlæg v a r ganske overflødigt,
da det h av d e vist sig, »at b a n d dog ikke ved M ulcter k an d rettes«.
E n d n u en Gang sku lde B rand fo rsik ringen beskæftige sig m ed Er.
B arfred . D. 29. J a n u a r 1793 udsend te han en Bekendtgørelse, un d e r
tegnet A n o n ym u s5). Dens Begyndelse er en udmæ rket P røve paa
h a n s Stil:
Høystnødvendig Bekiendtgiørelse!
Glæder Eder i dette nye Aar, i Fattige, Hungrige, Usle, Nøgne,
Syge og Nødlidende; Ja! de Arbeydende med, paa Stadens Hospital
og Ladegaarden; sam t foruden, NB. El almindelig frie Brød-Huus, for
alle omløbende Betlere; (saaledes at ingen kunne døe af Sult) hvis
Kaar alle ere muelige at kan blive forbedrede; Men beder, beder,
Gud inderlig og indstændig, som nu, (Gud skee evig Tak) har aabnet