104 / 709
96
BRANDFORSIKRINGEN 1731—1795
er i Interessenternes Sameje, paa samme Maade som et octroyeret
Handels-Sælskabs Midler tilhøre samtlige Actie-Havere, og altsaa hver
ken egentlig at ansee som Deres Majestæts eller som Statens Cassa,
ej heller som en Stiftelse, der vel i Staten forestiller en m oralsk P er
son, men ikke er i privates E jendom , saasom Fattiges, Hospitalers og
and re piorum corporum Gods eller saadanne Fonds, der ere samlede
ved et paabudet og ei frievilligt Samm enskud, saasom Brand-Casserne
for de andre Kiøbstæder i D anm ark og Norge. . . .
Af d en n e In te re ssen tsk ab e ts N a tu r, a f d en Om stæ nd ighed , a t K on
gen h av d e stad fæ stet F u n d a tse n , og endelig a f de u d sted te A n o rd n in g e r
fulgte im id le rtid , at B ran d fo rs ik rin g en v a r a fhæ ng ig til to S ider, a f Re
geringen og a f M ag istraten. D en egentlige Opgave v a r d e rfo r a t sæ tte
G ræ n sen fo r de forskellige M ynd igheders Ind flydelse. Over fo r Rege
rin g en v a r det m eget let. »Retfæ rdighed« fo rb ø d Kongen m o d Selskabets
Vilje at fo ra n d re F u n d a ts e n , m ed en s Kongens S tad fæ stelse h in d re d e In
te re s s en te rn e i a t gø re det p a a egen H a an d . S k ø n t det ikk e ud trykk elig
blev sagt, v a r disse to F a k to re rs gensidige A fhæ ng ighed altsaa k u n til
Stede i S pø rg sm aal, som h av d e fu n d e t deres L ø sn in g i F u n d a ts e n . Konge
og In te re s s e n te r v a r to k o n tra h e re n d e P a rte r, hvis K o n tra k t (F u n d a tsen )
k u n k u n d e æ n d re s ved gensidig O verenskom st. F o rh o ld e t til M agistraten
v a r m e re indv ik le t p a a G ru n d a f de m ang e til forskellige T id e r ud sted te
A n o rdn ing e r. I V irke ligheden øn sk ed e K omm ission en , a t e n h v e r F o r
b indelse m ellem B ran d fo rsik rin g en og Byens S tyrelse m a a tte blive op
hævet. Da det im id le rtid ikk e v a r p aa lag t den at frem sæ tte dertil sig
tende F o rslag , nø jedes d en m ed g enn em sin F o rto lk n in g at gø re In te r
e ssen tskabets A fhæ ng ighed saa ubetydelig som vel m u ligt. E fte r den s Me
n ing viste saavel R e sk rip te t a f 1756 som F o rb e d rin g sp o s te rn e a f 1769 m ed
al Tydelighed , a t om nogen egentlig O v e rd irek tion v a r d e r ikk e Tale, lige
saa lid t som d e r v a r det i en E n k ek a sse eller e n h v e r a n d e n p riv a t og fri
villig S am m en slu tn in g . M ag istratens M ynd ighed in d sk ræ n k e d e sig til
Kassens F o n d . P a a G ru n d a f dettes S tø rrelse v a r det egentlig en um u lig
T an k e , at de faa M ag istratsm ed lemm er sku ld e staa in d e fo r det, saa m e
get m e re som R egn skab svæ sene t og dets R evision u d e lu k k e n d e v a r lagt
i B ran d fo rsik rin g en s Hæ nd er. Den b estod im id le rtid og m a a tte d e rfo r b e
tyde, at B e slu tn ing e r d e sang aaend e fo r at ivæ rk sæ ttes k ræ v ed e Magi
s tra ten s S am tykke. Alt dette v a r k la rt nok . D e r fand te s im id le rtid den
V anskelighed , at F o rb ed rin g sp o ste rn e 1769 u d try k k e lig h avd e bestem t,
a t G en eralfo rsam ling en s D ag so rden fo ru d fo r Mødet sk u ld e m eddeles
M agistraten. P a ab u d e ts h isto risk e O p rinde lse viste m ed al m u lig Tydelig
h ed , a t T a n k e n d e rm e d v a r at tilstaa Byens R aad en Vetoret*), og det
v a r en tv iv lsom F o rto lk n in g , da K omm ission en kom til det R esu ltat,
*) Se S. 74.