99 / 709
BESTYRELSESFORHOLD. FR. BARFREDS OPPOSITION
91
digt og tilm ed u d en Væ rdi, da de faa M ag istratsm ed lemm er selvfølgelig
ikke k u n d e staa ind e for en M illionformue som B rand fo rsik ringens.
B arfred gik dog h en sy n sfu ld t til Værks. E fter h an s Fo rslag sku lde det
stadig væ re tilla d t de M ag istratsm ed lemm er, der v a r In teressen ter, selv
om de ikke v a r K omm itterede, at give Møde p aa G eneralforsam lingen
og stemm e om Fo rslagene . D esuden fik de en særlig Bet til, saa ofte de
øn sk ed e det, a t skaffe sig U n d e rre tn in g om Kassens F ond og T ilstand,
»dog ud en Conseqvence a f In te re ssen te rn e s Myndigheds Forkleinelse,
sam t god O rden , F rie lied og E yendom s Rettighedens Ind sk ræ nke lse og
F o rnæ rm e lse« . D er v a r i d enn e Bestemm else adskillig U k larhed og
Mulighed fo r en fo rtsa t Sæ rstilling for M ag istraten ; en lignende U sikker
h ed g jo rd e sig gæ ldende, n a a r Konsekvensen af Selskabets E jendom sret
sku ld e d rages. D e ra f fulgte nem lig B etten til at d isponere over F o r
m u en og til in d e n fo r »rimelige« G ræ nser at bevilge de forsikrede Ud
bytte. S pø rg sm aalet blev, hvem det sku lde tilkomm e at vaage over, at
det re tte F o rh o ld b lev beva ret, — om det v a r Magistraten eller Kan
celliet. B arfred s Fo rslag in d eh o ld t nogle and re P u n k te r. Det v a r utvivl
som t en Følge a f de E rfa rin g e r, h an s Kamp havde indb rag t ham , n a a r
det ønskedes, at d e r p a a en enkelt In teressen ts Fo rlangende sku lde
in d k a ld e s et Møde a f de D e liberation skomm itterede , og at der paa Ge
nera lfo rsam lin g en sku lde stemm es m ed Kugler. Det k an tilføjes, at Til-
skud et til B randvæ sen e t sam tid ig skulde forøges, den tidligere afskaffede
A ssu ranceret* ) gen ind fø res og L øn til D irek tø rern e fastsættes.
B land t de D e lib eration skomm ittered e v a r S temningen til at begynde
m ed gunstig fo r B arfred og h an s Forslag'1). Navnlig v a r det T ilfæ ldet
m ed to saa betydelige Mænd som de sto re H andelsmæ nd F ta tsra ad
Niels R yberg og Jo h a n Ludvig Z inn. I en Række R andb em æ rkn ing er
frem satte de deres sagkyndige Æ nd ringsfo rslag og anbefalede in d træ n
gende, at det n u blev A lvor m ed den ny Fund ats. F ta tsra ad Ortved
v a r den eneste, som ønskede Fo rslaget standset. Alle de an d re syntes
T ilhæ ng e re a f det og anbefalede i hvert F ald Nedsæ ttelsen al en Kom
m ission. Alligevel blev R esu ltatet en Skuffelse for Barfred. Da Sagen
d. 17. F e b ru a r 1779 kom fo r ib lan d t de D e liberationskomm itterede,
fo restillede D irek tio n en m eget kraftigt, at Barfreds F o rudsæ tn ing , Gene
ra lfo rsam ling en s T ilslu tn ing , beroede paa en Misforstaaelse, og at h an s
Fo rslag d e rfo r m a a tte afvises. Da 5 af de D e liberation skomm itterede
slu tted e sig til dette S tan d p u n k t, var D irek tionen i S tand til ved Hjælp
af sine egne S temm e r at sæ tte sin Vilje igennem . B arfreds ko rslag blev
fo rk a s te t2).
F o rsøget p a a at faa Sagen genoptaget tørte kun til et ydmygende
Nederlag. D. 17. April 1779 indgik 72 K omm itterede m ed et ny t F o r*) Se S. 112.
12*