101 / 709
BESTYRELSESFORHOLD. NY OPPOSITION
93
s tra te n ø n sk ed e h am fo r »dette sit F o retagende, hvorved han h a r til-
sidesad t d en Agt og Lyd ighed , h a n v a r . . . skyldig, anseet« m ed en pas
sen d e -S tra f. Da B arfred im id le rtid k rø b til Korset og fo rk la re d e 1), at
h a n h av d e h a n d le t i god T ro og T illid til, at R eskriptet af 25. Marts
1778 gav In te re s s e n te rn e T illadelse til at drøfte Spørgsmaalet, slap h an
m ed en M ulkt p a a 20 Rd. og en P aam ind else om for F rem tid en at holde
sig i R o 2).
Med d en n e Afgørelse v a r Sagen lang tfra endt. Det viste sig snart, at
Ø nsket om en ny F u n d a ts og om den form elle Stadfæstelse af In teres
sen te rn e s E je n d om s re t til den op sparede Kapital ikke var begrænset til
B arfred og h a n s Fæ ller. Selv om D irek tion og Magistrat ved deres
P aak a ld e lse a f P o litim e ste r og Kancelli ku n d e tvinge den genstridige
V in h a n d le r til fo reløbig T avshed , v a r der an d re og mægtigere Mænd,
som næ re d e lignende A nskuelser, og over for hvem m an var afskaaret
fra at a n v e n d e d en samm e F rem gangsm aade.
U n d e r dette K am pen s an d e t Afsnit blev Oppositionen en ko rt Tid
ledet a f d en b ek e n d te Ju ris t og Digter F red e rik Vilhelm W ivet. Da de
tid ligere H en v en d e lse r til B rand fo rsik ringen s D irek tion havde ført til saa
uheld ige R e su lta te r, indgav h a n sin Ansøgning direk te til Kongen3) og
had R egeringen befale, at det blev un d e rk a ste t en G eneralforsam lings
Afgørelse, h v o r v id t en ny F u n d a ts b u rd e udarbejdes. Ansøgningen blev
strak s send t v id e re til M agistrat og B rand fo rsik ring og førte k u n til
et fo rny e t Afslag4). W ivets eneste Udbytte blev de E rfaring er om et In
te re ssen tsk ab s in d re Fo rv ik ling e r, som h a n ku n d e drage sig til Nytte
u n d e r sit F o rfa tte rsk ab . Maaske e r de ikke blevet uden Indflydelse paa
et — slet ikke ta len tlø st — Skuespil, »Enke- og Liig-Kassen eller den
fo rsty rred e G eneral-Fo rsam ling« , som udkom 1787, og hvis Opførelse gav
A n ledn ing til en k raftig P ib e k o n c e rt5). I hvert F ald an tyd e r Fo rfa tteren
selv, at d en n e skyldtes beny ttede F o rb ille d e r6).
D er v a r im id le rtid a n d re , som ra ad ed e over flere Betingelser to r at
føre K am p en til Sejr. Det blev nu for første Gang L andets fornem ste
Mænd og In d e h av e re a f dets højeste S tillinger og Rang, som samm en
m ed Byens fø rste H a n d e lsh e rre r greb ind i B rand fo rsik ringens Historie.
Det v a r Mænd som A. G. Moltke og Sønnen I. G. Moltke, Otto 1hott,
S ch ack -R ath lou , N iels Ryberg, C. A. F ah ritiu s, P. F. Suhm , I. L. Zinn,
P e te r T u te in og ca. 20 an d re . Deres Ønske v a r ligesom Barfreds og
W ivets at gøre B rand fo rsik ring en til et fu ldkomm en t uafhængigt og
selv sty rende In s titu t og at faa udsted t en ny og ud tømm ende fu n d a ts .
Fo rslag sstillern es hø je B yrd og indflydelsesrige Sam fundsstilling blev
ikke u d en V irkn ing . Medens D irek tionen i S triden m ed B arlred afgjort
h avd e stillet sig paa M agistratens Side, blev dens Ho ldning over for den
ny fødsels- og p eng e aristok ratisk e Opposition adskilligt velvilligere. Der
im od v a r In te re ssen te rn e s F le rta l stadig lige vrangvilligt og
maaske