I
F o rtid e n s tæ tbyggede S tæ der, hvis Huse helt eller delvis v a r opført
a f T ræ , h ø rte sto re og ødelæggende Ild sv aad e r til Dagens O rden.
M an sku ld e tro , at O pm æ rk som h ed en derved tidligt og ihæ rd ig t m aatte
væ re b leven re tte t ikk e b lo t m od F o rb ed rin g a f S lukn ing sfo ran stalt
n in g e rn e og In d re tte lse a f et o rd n e t B randvæ sen , m en ogsaa mod at
lette T ilvejeb ringelsen a f M idler til Bygn ingernes Genopførelse. Meget
v a r det dog ikke, som blev u d re tte t. D atidens Boliger v a r ikke særligt
væ rd ifu ld e ; deres Ødelæggelse betød ganske vist et sto rt T ab , m en dog
i R eglen ikke d en fu ldstæ nd ige R u in . N a a r nogen T id v a r gaaet og
de y d re Spo r af U lykken fo rsvund e t, faldt S indene sn a rt igen til Ro.
D ette i F o rb in d e lse m ed det ring e In itiativ , navn lig efter at En evæ l
d en h avd e a fvæ nne t B efo lkn ingen m ed selvstændig V irk som hed , v a r
Skyld i, at det v a red e fo rho ldsv is længe, in d en den T an k e træ ng te igen
n em ved frivillig S am m en slu tn in g og gensidig B istand at lette K aarene
for dem , hv em U lykken ram te . F o r at d enn e E rk e n d e lse sku lde slaa
Rod og e fte rh a a n d en føre til en o rd n e t B rand fo rsik ring , behøvedes ikke
b lo t m egen F am len i det u sik re — hv ad d e r ved alt ny t e r en N ød
vend igh ed — , m en ogsaa U lykker, som ved deres forfæ rdelige U d stræ k
n ing ry sted e S indene op, og om hvilke E rin d rin g e n v irk ed e længe nok
til at skabe faste In stitu tio n e r.
I A a rh u n d re d e r h ja lp m an sig m ed m e re eller m in d re fast o rga
n ise red e F o rm e r fo r Velgø renhed. »Om nogen b ro d e rs hu s v o rd e r
b re n t . . . th a scal h a n h auæ III pennynges sann ingh a f huer« , e r et
P a a b u d , som m ed ringe V a ria tion e r g aa r igen i de fleste S ta tu tte r to r
de d an sk e P ro v in sg ild e r1), og hv o rtil d e r ogsaa i U d lande t findes tilsva
re n d e B e stem m e lse r2)*). Det e r dog først i langt senere T id e r og næppe
i d irek te F o rb in d e lse m ed M iddelalderens B randh jæ lp , at d e r op staa r
*) Det kan bemærkes, at det kjøbenliavnske Skydeselskab i dets Skraa af 22. Maj
1582 § 63 naaede et Skridt videre ved at indføre en Bestemmelse, der aabnede
Mulighed for, at Erstatningen ikke paalignedes de enkelte Brødre, men med
deres Samtykke kunde udbetales af den fælles Kasse, der fyldtes ved en Gang
for alle fastsatte Afgifter3).
1
*