125 / 709
REGLER FOR VIRKSOMHEDEN. DET LOKALE OMRAADE
117
F o rs ik rin g u tv iv lsom t vilde rokke T illiden til Kassen og m ed føre en
s tø rre U d v a n d rin g a f In te re s s e n te r1).
Hvis M agistraten m en te med dette Svar at have b rag t Sagen til at
s tran d e , b lev den i høj G rad skuffet. Følgen blev kun et endnu k raf
tigere P a a b u d . Nu kom det frem , at Kongen allerede havde givet sil
Løfte og v a r fast b e slu ttet p a a at se sin Vilje gennem ført. Magistraten
h avde d e rfo r h u rtig st m uligt at faa sam m en k a ld t en G eneralforsam ling.
Ogsaa d en n e Befaling forstod m an at omgaa ved, fo rinden den kund e
efte rkomm es, at faa D irek tion en til at prøve, hvad den kunde udrette.
I). 22. N ov em b e r 1756 a fh o ld t D irek tionen og Magistraten et Fæ llesmøde
paa R a a d s tu e n 2), som viste de to P a rte rs Overensstemm else, og hvo ra f
Følgen blev, at D irek tio n en i en skriftlig Betænkning'3) frem satte sine
G runde , d e r talte m od i den k jøb enh avn sk e B randka sse at optage saa
fjern t beliggende E jendomm e. Skrivelsen viste en tydelig Uvilje mod
at ind lad e sig p aa et saa vanskelig overskueligt Foretagende. Den rø
bede tillige, at det v a r D irek tionen s Overbevisning, at den m indste E fter
g ivenhed k u n d e føre til en fu ldkomm en F o ran d rin g a f B rand fo rsik rin
gens A rbejde. Man ho ld t sig derfo r ikke til det enkelte foreliggende T il
fæ lde, m en g jo rd e i A lm indelighed opmæ rk som paa alle de Vanskelig
h ed e r, som F o rs ik rin g a f udenby s E jendomm e m aatte medføre. N avn
lig v ilde den n u væ ren d e O rgan isation langtfra k u n n e slaa til u n d e r de
nye F o rh o ld . H vorledes sku lde d e r uden vidtløftige Rejser k u n n e væ re
to D ire k tø re r til Stede ved de nødvendige V u rde ringer? Hvorledes skulde
m an sæ tte A ssu ran ce re tten eller ved K jøbenhavns Underfoged indd rive
R e stan ce r? H vorledes v a r S lukn ing sred skaberne de forskellige S teder,
og h vo rled e s v ilde det væ re muligt nogen lunde hu rtig t efter en Ild eb rand
at faa Skaden tak se re t?
D irek tio n en s S ta n d p u n k t v a r meget natu rlig t. En i den G rad om
fattende Udvidelse a f B rand fo rsik ringen s V irk som hed som raade m aatte
nødvend igv is kræ ve tilsva rende Æ n d rin g e r i O rganisationen og B istand
af de lokale Øvrigheder. Selv om disse Betingelser nok ku n d e opfyldes,
v a r det d e rim o d ikke saa let at komm e uden om de Vanskeligheder,
som fulgte a f T iden s slette K omm un ik ation sm id ler og af den lidet ud
viklede B rand fo rsik ring stekn ik . Fo rskel i Byggemaade vilde utvivlsom t
ogsaa k ræ ve d ertil sv arend e Æ n d rin g e r baade i P ræm ieberegn ing og
V u rde ring sreg le r. R imeligvis h a r ogsaa Kancelliet indset Berettigelsen
a f D irek tion en s S tandpunk t. E fter dennes E rk læ rin g h ø re r m an i hv ert
Fald ikke m e re om det ltibske Domkapitel. Alligevel følte m an sig ikke
m e re tryg end i 1769, da Fo rb ed ring spo stern e blev udsted t, at ønske og
ogsaa opn aa , at d e r blev optaget et udtrykkelig t F o rb u d mod udenbys
Fo rsikring*).
) Der er i denne Forbindelse Grund til at bemærke, at, da den almindelige Brand-