157 / 709
ØKONOMISKE FORHOLD. PENGEUDLAAN. DEN DANSKE SKUEPLADS 149
S v a r1), som tro d s al dets Im ød ek om m en h ed mæ rkeligt nok ikke fik
p ra k tisk e Fø lger. Den k jø b en h av n sk e B rand fo rsik ring kom ikke til at
h jæ lpe m ed ved Opførelsen a f T ea tre t paa Kongens Nytorv.
D e rim o d k om den nøjagtig 10 Aar senere til igen at beskæftige
sig m ed dets F o rh o ld . Skøn t ra ad en d e over den ny og sm ukke Byg
n ing, beliggende p aa Byens m est cen trale Strøg, var Foretagendets øko
n om isk e T ilsta n d dog stadig fortvivlet og blev det
0111
muligt i endnu
hø je re G rad , efter at Kongen 1750 — skøn t ledsaget af en Gave paa
14 000 Rd. — h av d e skæ nk et det til B y en2). 1757 m aatte Magistraten
anm o d e B ran d fo rsik rin g en s D irek tion om m od P an t i Komediehuset
og dets T ilb e h ø r og til en Ren te af 4 % at faa tilstaaet et L a a n paa
16493 Rd. 78 |JS). Begæ ringen m ødte denne Gang alm indelig Vrangvilje.
M an p aa stod v e l4) nødig at ville afslaa det, m en vidste dog sam tidig at
gøre alle tæ nkelige In d v e n d in g e r gæ ldende. Da Bygningen var vu rde ret
fo r 17 500 Rd. og a s su re re t for 16 000, kun d e m an kun bevilge 11
666
Rd.
64 (]. Dette v a r egentlig ogsaa for meget, da Huset, hvis det en Gang
sku ld e anv end es p a a an d e n Maade, end det i Ø jeblikket skete, var for
ho ldsvis m in d re væ rd end ethvert andet. Følgelig m aatte der stilles
S ik k e rh ed u d over E jen d om m en s P an tevæ rd i; der kunde heller ikke
væ re T ale om at nøjes m ed 4 % paa et T idspunk t, da baade
472
og 5
igen v a r ved at blive alm indelige*).
Over fo r dette bestem te Svar m aatte Magistraten give e fte r5). Læn
gere end til
4 7 2
% vilde den ikke stræ kke sig, m en lovede dog, at hvis
d e r i F rem tid e n blev Vanskelighed m ed Betalingen, skulde Byens Kasse
staa ind e derfo r. D erefter sku lde m an have troet, at S ikkerheden var
tilstrækkelig. Men nej. Da L aan et hverken var i Overensstemmelse
m ed F u n d a ts e n eller den alm indelige P raksis, ønskede m an nu at høre
de D e lib e ra tio n sk omm itte red e , og da heller ikke disse ku n d e tage nogen
B e slu tn in g 6), a t in d h e n te de Komm itteredes skriftlige Vota. Denne Uvil
lighed v a r fo rm e lt b eg rundet, men faldt dog ikke ret i T ra ad med
f. Eks. L a a n e t til det Vestindiske-Guineiske Kompagni og var vel ogsaa
frem k a ld t m in d re a f Samvittighedsfuldhed end af Ønsket
0111
at vise
M ag istraten , at den h e r havde ind lad t sig paa en Sag, hvo r B rand fo r
sik rin g en v a r den stæ rkeste. Da Fo respø rgslen til de Komm itterede lige
saa lid t b rag te noget R e su lta t7), og m an derefter krævede en General
fo rsam ling a fh o ld t, tab te Magistraten om sider T aalm odigheden og lod
Sagen falde.
E fte r d en n e D igression staa r tilbage at om tale Reglerne for Udiaan
a f Kassens M idler. Den vigtigste, som, skøn t der frem sattes Forslag om
Æ n d rin g e r, beva rede s u fo rand re t, v a r Bestemmelsen, at alene de i B rand
fo rsik ringen op tagne E jen d om m e kunde tilstaas P rio ritetslaan . Desuden
*) Se S. 152.