FØLGER AF FREMGANGEN. PRÆMIENEDSÆTTELSE
155
F are . I den første T id v irkede E rin d rin g e n om B rand en 1728 stæ rk t
n o k til stadig at b ring e i M inde M uligheden a f U lykker, som vilde kræve
1
ilstedevæ relsen a f saa sto re Kapitaler, som p aa nogen Maade kun d e
sam les. Men in te t borgede for, saafrem t de første Aar v a r heldige, at
Lysten til at fo rm in d sk e B y rd ern e ikke kunde lade Hensynet til B ran d
fo rsik ring en træ d e i an d e n Bække. Saaledes kom det ogsaa til at gaa.
A llerede u n d e r den F o rh an d lin g , som var gaaet fo rud for Udstedelsen
at A no rd n in g en a f 1733, blev d e r fra tiere Sider stillet Krav om betyde
lige Nedsæ ttelser*). Fo reløb ig ho ld t D irek tionen igen. 1739 blev Spørgs-
m aa le t dog re jst p a a en Maade, som det v a r vanskeligt at komm e ud en
om . 105 k jø b en h av n sk e Borgere, de ra f 97 In teressen ter, indgav en An
sø g n in g 1) om at faa den aarlige P ræm ie nedsat til VsVo og K on to rp en
gene til 2 p a f h v e rt fo rsik ret 100 Ild. Over for det F ak tum , at B ran d
fo rsik ringen s K apital nu v a r n aaet op over det første 100 000, fand t m an ,
at »ingen Slags Indv en d in g e r af vidtløftige Bereigninger eller u=visse
p rogno sticis om tilk om m en d e total Udykke m ed andet deslige m eere
k a n d eller b ø r m e rite re m indste Retlection«. I hvert F ald v a r m an enig
om , at In te re s sen te rn e ved de n u gæ ldende Bestemm elser »alt for meget
v o rd e r m ed tagen« , og adskillige Husejere derfo r lod sig afho ld e fra at
fo rsik re deres E jendomm e.
D irek tion en fa n d t2) det vel ikke uden Betænkelighed allerede nu , da
K ap italen k u n u d g jo rd e 3 % af R isikoen, at gaa med til en væsentlig
N edsæ ttelse, m en lod sig dog d rage m ed i H aabet om, »at Gud icke
sku lle vilde (!) (m aaske i m ange Aar) sk ride til saa sæ rdeles een Exe-
cu tion , som den S taden m aatte m øde m ed i Aaret 1728«. F o rh aab en tlig
vilde ogsaa de b ed re B ran d red sk ab e r væ re i S tand til at afværge stø rre
U lykker. Med M agistratens S am ty k k e3) kom Spørgsm aalet derp aa til
F o rh a n d lin g p aa G eneralfo rsam lingen d. 13. August 1739. Skønt Sagen
va r a f stø rste B etydning for In teressen terne, tydede Deltagelsen ikke paa
nogen v idere O pm æ rk som hed . Af de 105 Forslagsstillere var indk ald t
5, m en m ød te k u n 2, af de øvrige 77 tilsagte 45. De tilstedevæ rende
v a r alle stem t for en Nedsæ ttelse, m en uenige om den næ rm ere F rem -
gangsm aade. Man fand t derfo r en nø jere Overvejelse nødvendig og ud
skød den endelige A l^ørelse til en ny Generalforsam ling, der skulde
a fh o ld e s in d en 11. Marts 17404).
To A nskuelser stod over for h in an d en , rep ræ sen tere t henholdsvis
af de In te re ssen te r, hvis E jendom m e længst havde væ ret assureret, og
saa de senere tiltra ad te . De første fandt, at det vilde væ re den største
Ubillighed p aa en Gang for alle In te re ssen te rn e at nedsæ tte P ræm ierne.
Medens en H usejer, som fra første Fæ rd h avd e haft sin E jendom lor-
s ik re t fo r 10 000 Rd., i Løbet a f de
8
Aar, d e r v a r gaaet, siden B rand ) Se S. 57.
20*




