165 / 709
to A n skuelse r, m en lod oplæ se en længere B etænkning, i hv ilken G run
den e fo r og im od blev frem stille t1). D erim od fand t m an det mæ rkeligt
n o k overflødigt at opstille en Beregning over Forslagets økonom iske
Bækkev idde. Da In te re s sen te rn e tog deres Beslutning, var det alene ud
fra et Skøn over, h v ad d e r v a r ret og billigt over for de forsikrede,
m en u d en H en syn til, h v o r sto r en Afgang i Kassens Indtægter, der vilde
blive Følgen . G eneralfo rsam lingen tog et mæ rkeligt Forløb. F ø rst gav
en A fstemn ing til R esu ltat, at Nedsæ ttelsen skulde være ens for alle,
d e re fte r tog D røftelsen a tte r fat, hvo re fter det vedtoges at ophæve den
første B eslu tn ing og lade N edsæ ttelsen ind træ de, n a a r E jendomm ene
havd e væ ret fo rsik re t i 16 T erm in e r.
D enne B estemm else v a r p aa ingen Maade uforsvarlig. Selv med en
R en tefod a f k u n
4 72
*) h avde de fo rsik rede i
8
Aar for hvert assu reret
100 Rd., n a a r m an m ed regn e r R en ter og Rentes Rente, givet Kassen
en In d tæ g t a f 405 p.
4 7 2
% a f dette Beløh udgø r næsten 223A p, medens
den ved tagne N edsæ ttelse beløb sig til 14 p. Beslutningen spores da
h e lle r ikke i nogen v idere G rad i B rand fo rsik ringens Regnskaber, hvo r
til b id rog , at F o rsik rin g s sum m e rn e vedblev at stige. U nder disse F o r
ho ld e r det ikke til at u n d re s over, at m an følte Lyst til at gaa videre
ad den en Gang b e tra ad te Vej. Allerede p aa Generalforsam lingen d. 7.
Marts 1740 h avd e D irek tionen stillet i Udsigt, at P ræm ien , n a a r Kas
sens F ond om ca.
6
Aar v a r naaet 300000 Rd., fuldstændig kund e op
hø re , og h v a d m ere v ar, F o rm u en betragtes som tilstrækkelig og de
aarlige R en te in d tæ g te r fordeles som Udbytte. Saa vidt gik m an dog
ikke straks. Men e n d n u ind en de 300 000 Rd. var opsparet, rigtignok paa
et T id sp u n k t, da dette Ø jeblik ikke kund e væ re fjernt, i 17452), be
slu ttede m an , at de In te re ssen te r, som d. 11. Marts i
8
Aar havde sva
re t den fu lde P ræm ie og derefter i 5 Aar den halve, skulde være befriet
for e n h v e r Afgift til Kassen. F ritagelsen for enhve r Afgift v a r lidt mere
b etæ nkelig end den foregaaende Nedsæ ttelse. Medens denne til Rige-
lighed blev dæ kk et ved R enten af de opsparede Forsikringsafgifter, var
dette ikke h e lt T ilfæ ldet m ed den Del af P ræm ien etc., der faldt bo rt
efter 13 Aars F o rløb . De op sparede Afgifter v a r da — paa samme
M aade som om ta lt oven fo r — vokset til 581 p, hvo ra f
4 72
% udgør lidt
over 267io p. F o r h v e rt fo rsik ret 100 Rd. udg jo rd e de aarlige Afgifter
im id le rtid 28 p. Det k a n i øvrigt tilføjes, at da Beslutningen først var
b leven taget læ ngere h en p aa Aaret og derfo r enkelte, som blev fritaget,
a llered e h avd e be ta lt deres P ræm ie r, fo retrak m an ikke at give den til
b ag ev irk end e Kraft, m en at lade Kassen beholde, hvad der en Gang var
in d b e ta lt3).
FØLGER AF FREMGANGEN. PRÆMIENEDSÆTTELSE
157
*) Rentefoden
47*%
er valgt som en Mellemting mellem
4
% og
5%,
dei \ai
Yderpunkterne i Tiden 1731—1795.