241 / 709
STILLINGEN EFTER BRANDEN. ANORDNINGEN
AF 17.
JULI
1795
233
B aade det aarlige T ilsk u d og den kongelige G aran ti, saa vel for
A n n u ite te rn e som fo r Opfyldelsen a f In te re ssen te rn e s E rsta tn ing sk rav
til K assen, b e tø d en o v e ro rd en tlig H jæ lp for B rand fo rsik ringen . Det
var d e rfo r ikk e m e re en d rim elig t, at F in a n sk om m issio n en øn skede at
sik re R egeringen en v ed v a ren d e Indflydelse p aa dens S tyrelse og Tilsyn
m ed d en s ø k o n om isk e F o rh o ld . Ud fra d en n e B etrag tn ing foresloges
det at fo røge D ire k tø re rn e s Antal til
6
, h v o ra f de 3, indtil den konge
lige U n d e rstø tte lse h ø rte op, sku ld e udnæ vnes af Kongen; efter dette
T id sp u n k t k u n d en ene. D esuden øn sk ed e m an , at en kongelig Byg
m e s te r fo r F rem tid e n sk u ld e deltage i alle V u rd e ring sfo rretn ing er, og
al en Oversigt ov e r B ran d fo rsik rin g en s økonom iske T ilstand skulde in d
send e s til K ancelliet og af dette forelægges Kongen. E ndelig beny ttede
m a n L ejligh ed en til at om fo rm e O rgan isationen af de Komm itteredes
F o rsam lin g . N a a r tidligere en a f dem v a r død eller havde m aattet u d
træ d e , fordi h a n havd e solgt sin E jen d om , v a r det de øvrige 9 i ved
k om m e n d e K v a rter, d e r udpegede E fterfølgeren. Det blev nu bestem t,
a t Valget a f K om m itte red e v a r en Ret, d e r tilkom hv ert Kvarters sam t
lige In te re ssen te r.
F in a n sk om m is s io n e n h av d e haft en heldig H a an d m ed Løsningen
a f de Opgaver, d e r v a r b lev en stillet den. G anske vist rum m ed e dens
F o rslag p a a en k e lte P u n k te r F a re r, d e r ikke v a r fo rudset. F. Eks. v a r
det tv iv lsom t, h v o r v id t A n n u ite te rn e s Kurs ku n d e ho ldes oppe og de
b ra n d lid te sk aan e s fo r ved deres Væ rd ifo rringelse at lide stø rre Tab
end A fko rtn in g en a f 20 % . F o rsik ring stv ang en og M onopolet kunde
m aa sk e ogsaa i det lange Løb vise sig m in d re heldig ved at gøre B ran d
fo rsik ring en s L edelse utilbøjelig til at følge m ed i de F rem sk rid t, B ran d
fo rsik rin g stek n ik k e n v ilde gøre. A nke rne vejede dog k u n lidt over for
det F a k tum , a t det v irkelig v a r lykkedes E rn s t S ch imm e lm ann og han s
Kolleger i K omm ission en at finde en p ra k tisk Løsn ing p aa Vanskelig
h ed e rn e . De b ra n d lid te havd e Udsigt til at faa en E rsta tn in g udbetalt,
d e r k u n d e an tages at sæ tte dem i S tand til at bygge, de ikke-b rand lid te
til at b ev a re deres B ran d fo rsik rin g og Byen til at undgaa den Rystelse
i alle K red itfo rho ld , som Selskabets F allit vilde have medført. Endelig
e r det F in a n sk om m iss io n e n s sto re F o rtjen este at have frem sat Forslag
til en O rgan isation a f Selskabet, som det k u n d e beho lde i Hovedsagen
u fo ra n d re t lige til 1871.
F in a n sk om m is s io n e n havde afgivet sin B etæ nkn ing d. 14. Ju li 1795.
A llerede Dagen efter k om den for i G ehejm e statsraadet og blev, som
det v a r rim elig t, k u n lidet æ nd ret. P aa enkelte P u n k te r fæ stnede m an
K omm issionen s noget ubestem te Fo rslag. Den kongelige Gave blev last-
sat til 35 000 Rd. aarlig, som sku lde betales, ind til Gæ lden v a r afdraget.
D e rim od ø n sk ed e S ta tsraad e t ikke en Gang fo r alle at give Regler tor
R eservefondets S tø rrelse, m en lod staa h en , h v o r vidt 500000 Rd. altid
30