244 / 709
236
BRANDFORSIKRINGEN 1795-1807
V e dkomm end e m ed Em b ed sm æ n d , hvis b u re a u k ra tis k e L ø b e b a n e h av d e
givet dem deres P ræ g , og som fø rte det m ed sig ov e r i B ra n d fo rs ik rin
gen. Disse D ire k tø re r øn sk ed e saa v id t m u lig t i alle F o rh o ld at h av e
lovmæssige F o rsk rifte r fo r deres O p træ d en og v a r sam tid ig m e re en d
deres Fo rgæ ng ere tilbø jelige til m ed A n o rd n in g e rn e i H a a n d e n streng t
at k ræ v e B estemm elsern e ov erho ld t. Disse E g en sk a b e r p ræ g e r næ sten
alle S ider af det o rg an isa to risk e A rbejde, d e r ud fø rte s i 1795 og tig. Aar.
Med H en syn til
Styrelsesforholdene
viste det sig i F rem tid e n først
og frem m e st af B etydn ing , at B ran d fo rsik rin g en , fra at væ re en u n d e r
M ag istratens K on tro l selv sty rende In s titu tio n , i S tedet fo r b lev i hø jeste
G rad afhæ ng ig a f C en tra la dm in is tra tio n e n , sæ rlig D an sk e Kancelli*).
I Ø jeb likket v a r det dog Æ n d rin g e n i D ire k tio n e n s S am m en sæ tn in g ,
som lagde Beslag p aa O pm æ rk som h ed en . F o rin d e n N yvalgene fa n d t
S ted, supp lered e m a n A no rd n in g en , hv is B e stemm e lse r p a a d ette P u n k t
v a r ufy ldestgø rende. M edens den nem lig e rk læ re d e , at K om m itte red e
og D e lib e ra tio n sk om m itte red e valgtes a f »sam tlige In te re s s e n te r i e th v e rt
K varteer, . . . a f deres M iddel«, h av d e den om Valget a f de tre D irek -
alene fo resk revet, at det p aahv iled e de K omm ittered e, m en ikke u d try k
kelig beg ræ n se t V a lgb a rh ed en til disses egen Kreds. De D e lib e ra tio n s
k om m itte red e b eslu ttede d e r fo r1) at fo respø rge G en e ra lfo rsam ling en , »om
ikke Regelen for Valget a f D ire c te u re r b u rd e væ re d en n e , at, d a s am t
lige S tadens Gaarde- og H uu s-E ie re, som in te re ss e re r i Gassen, vælge de
120 C omm itterede In te re ssen te r, saa sk u ld e disse aleene tilligem ed Gas
sens næ rvæ ren d e D ire c teu re r sæ ttes p a a Valg«. D esvæ rre ra a d e r d e r n o
gen U k la rh ed over den Afgørelse, som b lev tru ffet p a a G en e ra lfo rsam
lingen d. 12. August 17952). Da en fo rm e l S tadfæ stelse a f U d talelsen ikke
fand t Sted, k u n d e det ligge næ r at fo rto lk e T av sh e d en som Udslag a f
et Ønske om ikke a t b in d e sig i F rem tid e n ; d en e r dog sn a re re U d try k
fo r stiltiende T ilslu tn ing . Dette e r i h v e rt F a ld T ilfæ ldet m ed Sporgs-
m aale t om G envalg3) og stadfæ stes fo r V a lg b a rh ed en s V e d k omm en d e
ved den følgende P rak sis, at alle D ire k tø re rn e v a r In te re ssen te r. Da
d e r lang t om længe kom lil at foreligge en U nd tagelse, h avd e det sine
særlige G rund e og gav da ogsaa A n ledn ing til S trid.
G eneralfo rsam lingen d. 12. August 1795 a fg jo rd e ogsaa S pø rg sm aalet
om D irek tø re rn e s L øn og F u n k tio n stid . Det viste sig, at den stæ rk e Me-
ningsforskel, som i det 18. A a rh u n d red e h avd e givet sig til K ende h e rom ,
en d n u lang tfra v a r bilagt. Det v a r k u n m ed 38 m o d 36 S temm e r, at
L ø n n in g en blev ved tage t; dens S tø rrelse sku ld e væ re den sam m e som
de kongelig u d næ v n te D irek tø re rs, m en m a a tte ikke overstige 300 Rd.
F in an sko lleg ie t m en te ogsaa, at dette Beløb v a r tilstræ k k e lig t4). F u n k
tio n stid en blev 3 Aar, dog saaledes at de først valgte efter U d løbet af
' *) Se derom nærmere Side 291 ff.