284 / 709
276
BRANDFORSIKRINGEN 1795-1807
end B ran d fo rsik rin g en v a r i S tand lil at e rsta tte . Men m ed en s d e r i
1795 over fo r Ødelæggelser til et B eløb a f ca. 4 Mill. stod en F o rm u e
p a a 2 Mill. e lle r ca. 5 0% , u d g jo rd e T ab en e i 1807 næ sten 3 M ill., til
hvis Dæ kn ing m an k u n ra ad ed e o v e r den kongelige G a ra n tisum p aa
500000 Rd. eller ca. 1 6% a f Beløbet. A llerede dette v a r slem t. Væ rre
v a r det dog, at ingen i Ø jeb likket v a r k la r over, h v o r v id t de b ra n d
lidte o v e rhov ed e t v a r ersta tn ing sb e rettig ed e. G an ske vist v a r d e r ingen
Tvivl om , at. T a b , som sky ld tes B om b e rn e s F a ld , u d en a t d e r v a r op-
staae t B ran d , v a r In te re ssen tsk ab e t u v ed k om m en d e . D ette S pø rg sm aal
h av d e en Gang fo r alle faaet sin Afgørelse i 1779, da K ru d tta a rn e t ved
Ø ste rp o rt v a r sp ru n g e t i Luften*). D e rim od v a r det u s ik k e rt, h v o rled e s
Kassen vilde o p træ d e, n a a r d e r v a r o p staae t Ild løs. De gæ ldende Be
stem m e lse r gav S p illerum fo r de m est fo rskellige O p fattelser. A n o rd
n in g e rn e a f 1731 og 33 fastsatte gan sk e u b e s tem t E rs ta tn in g sp lig te n til
T ilfæ lde a f »ulykkelig Ildsvaade« , s am t de d erved n ø d v en d ig g jo rte N ed
rivn ing e r, og und to g k u n T ab , fo raarsag et ved P aasæ ttelse. F o rb e d rin g s
po ste rn e a f 1769 gik et Sk rid t v id e re og e rk læ re d e L y n ild s sk a d e r fo r
e rsta tn ing sbe rettigede, m ed en s A no rd n in g en a f 17. Ju li 1795 nø jedes m ed
at angive F o rsik rin g fo r B ra n d sk a d e r som S elskabets F o rm a a l. Da An
o rd n in g e rn e saaledes ikke gav tydelig t S var p a a de b ra n d lid te s æ ngste
lige Spø rgsm aal, v a r det givet, at E rsta tn in g ssag en s Afgørelse v ilde af
hæ nge a f de F o rh a n d lin g e r, som h u rtig t b egynd te m ellem de in te re s
serede P a rte r. De blev b a a d e langv arig e og besvæ rlige.
P a a Sagens første S ta d ium v a r den et in d re B ran d fo rsik rin g san lig
gende. Medens K jøb enh avn s ju rid is k e K redse a fg jo rt k ræ v ed e S k ad e rn e
e rs ta tte t1), v a r M en ingerne delt b la n d t Selskabets D ire k tø re r og de Deli-
b e ra tio n sk om m itte red e -). E t M ind retal b e sta a en d e af J u s tits ra a d H o lm ,
hvo rtil P ro fe sso r Meyn slu ttede sig, un d e rstreg ed e , a t d e r saavel i P la
k a te rn e a f 31. J a n u a r 1731 og 8. Ju n i 1733 som i F o rb e d rin g sp o s te rn e
a f 1769 alene v a r T ale om E rsta tn in g fo r Skade, fo raa rsa g e t ved Ild s
vaade, og at navn lig den sidste, som g jo rd e F o rsk e l p aa S k ad e sa a r-
sagerne, ved ikke at om tale B om b a rd em e n ts sk a d e r h avd e givet det af
gø rende Bevis for, at de ikke sk u ld e erstattes. Dette fan d t H o lm ogsaa
natu rlig t. E n B ran d fo rsik rin g , d e r som K jø b en h a v n s h avd e hele sin
R isiko sam let p a a et b estem t Sted, k u n d e e n d n u m in d re en d f. Eks.
det engelske Selskab »Phøn ix«, hvis R isiko v a r sp re d t over hele E u ro p a ,
ind lade sig p aa at godtgø re S k ad er, som skyldtes et fjend tlig t Overfald,
og som ingen Forsigtigheds- og A a rv aag enh ed sreg le r k u n d e afvende.
Nej, »Krigen e r en U lykke, som a n g a a r den hele S tat; den Skade, som
d erved tilføyes E n k e ltm a n d , h ø r d e rfo r og efter M uelighed gotgiøres a f
S taten«. Over fo r disse A rgum en te r h o ld t F le rta lle t, 9 a f D irek tion en s
*) Se S. 123.