288 / 709
280
BRANDFORSIKRINGEN 1795—1807
T ilfæ lde at opstille vidtløftige B eregn inger, som fjernede alle V anskelig
hede r. F ø rs t sku lde S taten yde K jøb enh avn s B ra n d fo rs ik rin g et F o rsk u d
paa 2103 696 R d ., m ed hv ilke den k u n d e tilfredsstille sam tlige b ra n d
lidte. Om T ilbagebetaling af B idraget, fo r saa v id t det v a r en H jæ lp til
L an d b y g n in g e rn e s B ran d fo rsik rin g , v a r d e r ikke Tale, rim eligv is fo rd i
Beløbet fo r dens V edkomm end e v a r saa lille. A nd e rled es for K jøb en
h avn s B rand fo rsik ring , hvis Gæld — m ed F ra d ra g a f de sædvan lige
1 0% — beløb sig til ca. 1800000 Rd. Da det v a r givet, at S elskabet i en
overskuelig F rem tid vilde væ re ude a f S tand til at tilb ag eb etale saa sto re
Summ e r, v a r det nødvend ig t, at en Del d e ra f blev ydet som Gave. Spørgs-
m aa le t v a r k u n , h v o r sto r d en n e sku ld e væ re. S c h im m e lm a n n fo rstod at
in d sk ræ n k e den til det m in d st m u lige og sam tid ig a t gø re den s U d re
delse lidet følelig fo r S tatskassen . Ved at lade Selskabet ud lev e re sin Be
h o ld n in g a f in d k ø b te A n n u ite ts b e v is e r— i alt 733285 Rd. — b ra g te b a n
allerede Gæ lden betydelig ned. Resten, godt 1 Mill., foreslog h a n a t dele
m ellem B ran d fo rsik rin g en og S taten. Den fø rste sk u ld e in d sk ræ n k e sin
aarlige Udgift til A nnu itetsgæ ldens Am o rtise rin g og F o rre n tn in g til de
35 000 R d ., som Kongen havd e tilstaa et d ertil, og saa i 20 A ar an v e n d e
O verskuddet af P ræm ie in d tæ g ten til B om b a rd em e n tsgæ ld en s A fvikling;
den sidste sku lde b etrag te K jø b en h av n s Andel i den Afgift p a a
2/io % ,
d e r til S k a tk am m e re ts A fd ragn ingsfond v a r u d sk re v e t a f alle L an d e ts
Købstadbygn inger, som A fdrag p a a Gæ lden.
Over for E rn s t S ch im m e lm a n n s (og F inan sko lleg ie ts) B etrag tn ings-
m aad e stod en ganske m od sat, re p ræ s e n te re t a f D an ske K ancelli sam t
G eneral-L and -Ø konom i- og K om m e rc ek o lleg ie t1). F o r S ty re rn e a f L a n
dets F in a n s e r v a r de ø k o n om isk e B e tæ nk e ligh ed e r afgø rende , fo r de
an d re Kollegier d e rim o d H en syn e t til de skadelid te. Saavel i B ra n d fo r
sik ringen s G eneralfo rsam ling sb e slu tn ing som i A n søgn ingerne fra Magi
stra ten og B eboerne a f V e sterb ro v a r d e r til B eg runde lse fo r A nm od
n in g e rn e om H jæ lp b leven g jo rt gæ ldende, at de U lykker, som h avd e
ram t H ovedstaden og dens Omgivelser, v a r tilføjet dem p a a hele S ta
tens Vegne, og at d erfo r ogsaa det sam lede Rige b u rd e b id rage til at
a fh jæ lp e T abene. K omm erceko lleg iet og D an sk e K ancelli slu tted e sig
ganske til denn e Opfattelse, afviste — h v a d F in an sko lleg ie t delvis og
stiltiende v a r gaaet ud fra — de b e staa en d e B ran d fo rs ik rin g e rs E rs ta t
ningspligt og fo rlang te ud en sm aalig F ry g t fo r F ø lg e rn e , at den bele
Stat sku ld e b id rage »til den O p reysning , som de, den fiendtlige Øde
læggelse h a r ram m e t, saa følelig behøve«. Dette F o rslag h av d e sto r
Rækkevidde. B o rtset fra K rav, som sen e re i K rigens L øb m ed lige saa
god Ret k u n d e gøres gæ ldende, betød dets G ennem fø re lse paa den ene
Side, at de u fo rsik rede E jen d om m e saa godt som de a ssu re red e sku lde
have Del i Godtgø relsen, og p aa den an d e n , at ikke a len e n e d b ræ n d te
Bygninger kom til at nyde godt af den , m en ogsaa E jen d om m e , som