312 / 709
304
BRANDFORSIKRINGEN 1807—1868
p ire r og P ro to k o lle r en T on e a f gamm eldag s P lig top fy ldelse, m e n tillige
af en L an g som h e d , d e r v a r F ø lgen a f den tu n g tv irk en d e flerhovedede
Ledelse. Dette In d try k fo ran d re s ik k e , fordi R egn sk ab sfø relsen i den
første H alvdel a f det sk ild red e T id s rum , n a a r d en m aa le s m ed N u tid en s
A len, lod adskilligt tilbage at ønske. Saaledes bek lagede R ev iso re rn e i
18181) sig over, at der ikke v a r b leven fø rt Kassebog, a t H ovedbogen ikke
v a r afslu ttet p a a rigtig Maade, R estan ce listern e u fy ldestgø rende og hele
R egn skab sfo rm en utydelig og ikke in d re tte t, som den i »et saa vigtigt In
stitu t b u rd e og ku n d e væ re«. Det v a r ogsaa fø rst i 1823/24, a t G ro sse rer
Holger C lausen fik in d fø rt, at R egnskab b lev aflagt i F o rb in d e ls e m ed
S tatusopgørelse.
Den første T re d je d e l af det 19. A a rh n n d re d e v a r i m ang e H e n se en d e r
en sørgelig T id h e rh jem m e . Sam tidig m ed at L an d e t v a r gaaet lem læ stet
ud a f den yd re politiske Krise ved A a rh u n d re d e ts Regyndelse, h av d e den
finansielle K a ta stro fe, d e r h avd e ledsaget den p o litisk e , sk ab t en p riv a t
og offentlig F attigdom , d e r v irk ed e lam m e n d e p aa a lt In itia tiv og m ed
førte en Sænken a f den alm indelige M oral i P engesager og en u d b re d t
T ilbø jelighed til at m isb rug e den T illid, d e r blev vist. T id en fra 1818 til
om k ring 1830 e r som b ek e n d t i sæ rlig G rad K a ssem ang lern e s og Em -
bed su redeligheden s T id s a ld e r2). Skøn t en a f A a rsagerne — de lave L ø n
n ing er — ogsaa v a r til Stede in d en fo r R ran d fo rs ik rin g en , gik d en n e
alligevel n o g en lund e u sk ad t ud af Skæ rsilden . Det e r k u n Sm aaling , d e r
k an noteres. Saaledes v a r det uheld ig t, at D ire k tio n e n i lange T id e r stil
tiend e m aa tte finde sig i, at V u rd e rin g sm e stren e m od tog h ø je re R etaling
af H u seje rne, end d e r v a r fastsat for F o rre tn in g e n , og d erv ed blev m e re
tilbøjelige til at im ø d ek pm m e Ø n sker om hø je V u rde ringer* ). Kun ved
et P a r L ejligheder blev d e r i sid stnæ vn te H en seend e T ale om saa grove
M isbrug, at de paagæ ldende Mestre k u n d e d rages til Ansvar. F ø rs te Gang
v a r i 1822, da to H aan d væ rk e re , af hv ilke den ene i 26 A ar h av d e g jo rt
T jeneste fo r R ran d fo rsik rin g en , ved Hof- og S ta d sre tten blev id øm t R ø d e r
paa h enho ld sv is 100 og 50 R d .3). Det e r b etegn end e fo r T id en s L em fæ l
dighed, at samm e H a an d væ rk sm e ste r, uag tet D om m en e rk læ re d e , at h a n
havde udv ist en høj G rad a f L igegyldighed over fo r den aflagte Ed , alli
gevel ved ihæ rdige A nsøgninger p aa ny k u n d e faa V u rd e rin g sfo rre tn in g e r
overd raget fo r S elskabet4). I 1832 fo relaa et an d e t T ilfæ lde. E n H u seje r
h avd e p aa dette T id sp u n k t h e n v e n d t sig til K red itkassen fo r H u seje re fo r
at faa tilstaaet et L aan p aa 30 000 Rd. m o d første P rio rite t i h a n s E jen
dom , som ifølge V u rde ring v a r a ssu re re t fo r 60 500 Rd. Ved næ rm e re
Undersøgelse viste det sig im id lertid , at et i E jen d om m e n a n b ra g t Olje-
m ø llevæ rk , d e r v a r tak seret til 24 600 Rd., ved dets Anskaffelse k u n h avd e
kostet 6065 Rd. Ved den følgende Retssag v iste det sig dog, at den p a a *) Jvnf. S. 329.