316 / 709
308
BRANDFORSIKRINGEN 1807—1868
saavel som In te re ssen te r v a r m ed enke lte U nd tage lse r vel tillred se m ed
den en Gang ind fø rte O rdn ing , øn skede den i alle vigtige P u n k te r o p re t
h o ld t og vilde k u n gaa m ed til de R efo rm e r, som E rfa rin g en viste v a r
a b so lu t nødvendige. R e su ltatet blev, at Selskabet ved A fslu tn ingen af
T id srum m e t 1807—1868 var bleven tilbage i Udv ik lingen og d e rfo r, da
dets S tilling m ed et Slag b lev fo ran d re t, v a r lidet egnet til at finde sig til
Rette u n d e r de nye F o rh o ld .
D enne Ubevægelighed skyldtes væ sentlig B ran d fo rs ik rin g en s M ono
pol og den dertil kny tted e F o rsik ring stvang . Saa længe Byens H u seje re
lovmæssigt v a r tvunget til a t lade deres E je n d om m e a s su re re i Selska
bet, v a r dette selvfølgelig m in d re tilbøjeligt til at in d la d e sig p aa v id t
ræ kk end e R efo rm er, end det vilde have væ ret, saa frem t det v a r u d sa t
for K onku rren ce . D irek tion en søgte d erfo r ogsaa at hæ vde In te re s s e n t
skabets P riv ileg ium og v a r bestand ig p a a sin Post, n a a r H u seje re und lo d
at assu re re deres E je n d om m e 1). I 1863 nægtede det a f s am m e G ru n d at
gaa ind p aa In d en rig sm in iste rie ts A nm odn ing om , at det kgl. B ib lio tek
m aatle blive slettet a f B rand fo rsik ring en s B ø g e r2)*).
P aa et P a r P u n k te r blev det dog nødv end ig t at lem pe F o rsik rin g s
tvangen. Ved A no rdn ing en a f 17. Ju li 1795 v a r d e r bleven fastsat et
M aksim um , 50000 R d .,— efter P en g e fo ran d rin g en 80000 Rd. — u d ov er
hvilket ingen Bygning m aatte a ssu re re s i Selskabet. I 1833 g jo rde m an
im id le rtid gæ ldende, at det H ensyn , som det i 1795 v a r n a tu rlig t at tage
til Selskabets vanskelige Stilling, m a a tte væ re bo rtfa ld e t p aa et T id s
p u n k t, da d e r igen v a r op sam let en F o rm u e , og foreslog at fo rhø je
M aksim um til 120 000 Rd. G en era lfo rsam lin g en 3) slu ttede sig en stemm ig t
til F o rslaget, m en kræ vede, a t F o rsik ring stv ang en ikke m a a tte finde An
vendelse p aa den Del af P isiko en , som oversteg 80 000 Rd. D enne In d
sk ræ n k n in g v a r n a tu rlig af H ensyn til E jen d om m e , d e r i F o rv e jen havde
den overskydende Del af V u rd e rin g ssum m e n a ssu re re t i frem m ed e Sel
skabe r. I 1866 blev M aksim um p aa samm e V ilk aa r fo rh ø je t til 200 000
R d .4) Det an d e t P u n k t, p aa hv ilket m an m a a tte opgive F o rs ik rin g s tv a n
gen, v a r ved A ssu rancen af de saa k a ld te »faste G enstande«. Da Spørgs-
m aalet om Fastsæ ttelse af skæ rpede Regler fo r d eres F o rs ik rin g i 40’e rn e
blev rejst, m a a tte D irek tionen fo r at o pn aa , at de blev u d sk ilt af Sel
skabets Bygningsrisiko, b ekv emm e sig til at opgive T v a n g e n 5).
Med disse U nd tage lse r lykkedes det at o p re th o ld e Selskabets Magt
stilling i selve Hovedstaden . D e rim od u n d lo d det at beny tte de Mulig*) Det var derfor ganske haabløst, da Raadmand Skibsted foreslog, at enhver In
teressent, der ikke havde Prioriteter i sit Hus, skulde være berettiget til kun at
lade en Del af Vurderingssummen assurere i Kjøbenhavns Brandforsikring.
Hans Forslag naaede ganske vist frem til Generalforsamlingen, men blev uden
Drøftelse afvist6).