320 / 709
312
BBANDFORSIKRINGEN 1807—1868
deling fo r sig, vilde de tillige a f den G rund k om m e til at svare en bety
delig P ræm ie. Ogsaa d en n e Gang m ød te D ire k tio n e n T ilslu tn in g saavel
hos de D e lib e ra tio n sk om m itte red e1) som paa G e n e ra lfo rsam lin g e n 2).
I 1860 kom Sagen alligevel a tte r til F o rh a n d lin g 3). D. 30. J u n i 1859
v a r d e r blevet n ed sa t en K omm ission for at tage u n d e r Overvejelse, om
d e r ikke m aatte væ re A n ledn ing til at in d d rag e u n d e r F o rstæ d e rn e s
B randvæ sen en Del a f F red e rik sb e rg og Hv idov re Sogne. Ved s am m e
Lejlighed sku lde d e r frem sæ ttes Fo rslag til F o rb e d rin g e r i F o rstæ d e rn e s
B randvæ sen . Da B etæ nkn ingen , der gik ud p aa , at det sku ld e paalægges
K jøb enh avn s B randvæ sen i ethvert Ild eb rand stilfæ ld e at yde B ro e rn e
Hjæ lp, blev forelagt B ran d k om m issio n en , fo re tra k d en n e at fo ren e F o r
stædernes B randvæ sen m ed Byens og foreslog, at B ran d fo rsik rin g en , d e r
betalte K jø b en h a v n s B randvæ sen , ogsaa sku lde p aa tage sig Om k o stn in
gerne ved F o rstæ d e rn es. Til Gengæld sku lde den hav e Ret til at tegne
F o rsik rin g e r p aa de d e r beliggende E jen d om m e . G jo rde Selskabet In d
vendinger, var Ju stitsm in iste rie t fo rm en tlig berettiget til a t tvinge sin
Vilje igennem . D enne T ru se l sk ræm te ikke B ra n d fo rsik rin g en ; den s L e
delse, D irek tionen saavel som de D e lib e ra tio n sk om m itte re d e 4), v a r enig
om at fortsæ tte M odstanden og fo rm ed e et A fslag5), i hv ilk et de gav
B randkomm ission en at forstaa, a t det var b ed re , at den sø rgede for
B randvæ senets In d re tn in g i F o rstæ d e rn e , d e r lod m eget tilbage at ønske,
end drøftede Udgifternes A fholdelse, d e r ikke v edkom den*).
Den samm e Æ ngstelse og Fo rsigtighed , d e r præ gede B ra n d fo rs ik rin
gens Stilling til Fo rslagene om en Udvidelse af den s te rrito ria le V irksom -
h ed som raad e, viste den over for det i fo rsik ring stekn isk H en seend e e n d n u
vigtigere Spø rgsm aal om en P ræm ie ta rif, afpasset efter F o rsik rin g so b je k
ternes stø rre eller m in d re 'B randfarlighed . Det e r alle red e b e rø rt, at d e r
ikke forelaa nogen egentlig N ødvend ighed fo r at in d lad e sig p a a d en n e
Beform . Selv om E je rn e a f solide og g ru n dm u re d e Bygn inger v a r m is
fo rnø jede m ed at væ re u nd erk astet de samm e B etingelser som B esidderne
af de m e re b rand farlige, v a r de p aa G ru n d a f F o rsik rin g stv an g en afskaa-
re t fra ved T ru se l om Udtrædelse at frem tv inge b ed re V ilkaar. Selska
bets Ledelse k u n d e d erfo r lade sig b estemm e af Uviljen over den m e re
om stændelige A dm in istration , d e r vilde blive Følgen af en F o ra n d rin g .
D esuden v a r det i m ange H en seend er en tiltalende T an k e genn em den
en sa rtede P ræm ie at lade den bed re stillede H u se je r h jæ lpe sin uheld i-
*) Brandforsikringen var endog i den Grad utilbøjelig til at udvide Virksomheds-
omraadet, at den nægtede at optage en Mølle paa Citadellets Vold. Ved Dom af
2. Juni 1854 opnaaede den ogsaa, at Højesteret godkendte dens Optræden. Det
skete ud fra den Betragtning, at der ikke paahvilede Citadellets Bj^gninger nogen
Pligt til at assurere i Kjøbenhavns Brandforsikring, og at det ikke kunde sta
tueres, at den kjøbenhavnske Brandkasses Territorium omfattede Citadellet8).