330 / 709
322
BBANDFORSIKRINGE N 1807—1868
og hæ v d e d e 1), at det a f H en syn til P u b lik um v a r um u lig t at ov erlad e det
til D irek tionen s Afgørelse, h v o r vidt M ask iner og a n d re faste G en stande
sku lde optages i B ygn ing sa ssu rancen . I h v e rt F a ld an s a a K an ce llie t det
fo r nødvend ig t, at A ssu ran cekom p agn ie t for V a re r og E ffek ter u d try k k e
lig i sin O k tro j b lev forpligtet til at tegne F o rs ik rin g p a a alle de Gen
stand e, Bygningsfo rsik ringen afviste, og k ræ vede, at d e r b lev in d fø rF e n
adm in istra tiv Appelinstans, som m a n k u n d e væ re sik k e r p a a vilde tage
samm e H en syn saavel til B rand fo rsik ring en s som til H u se je rn e s In te re sse r.
B o rg e rrep ræ sen ta tio n e n gik endog saa vidt, at den anb e fa led e h e lt a t fri
give A ssu ran cen p aa de om h a n d le d e G en stande og ov erlad e det til e n h v e r
at afgøre, h v o r h a n m en te at k u n n e o p n a a de b ed ste Y ilkaar.
Disse B etæ nkeligheder frem k a ld te s tæ rk Bevægelse in d e n fo r B ra n d
fo rsik ringen s D ire k tio n 2). Bag B egeringens tilsy n e la d en d e saa uskyldige
Ønske om en sk a rp e re A fgrænsning a f de fo rskellige A ssu ran ce se lsk ab e rs
K om petence ø jn ed e m an den sam m e T an k e , som B o rg e rrep ræ sen ta tio
nen h avd e frem sat, at det u d e lu k k en d e sku ld e ligge i H u se je rn e s H a an d
at afgøre, i hv ilket a f de to S elsk ab er deres M ask iner b lev a ssu re re t. Di
re k tio n e n søgte d e rfo r strak s at gend rive K ancelliets In d v e n d in g e r3) og
p aav iste, at en S tadfæ stelse a f B ran d fo rsik rin g en s F o rslag ikke ov er fo r
P u b lik um vilde give Selskabet s tø rre Magt, end det i Ø jeb likket besad .
D esuden hæ vd ed e D irek tion en B ran d fo rsik rin g en s Bet til at afslaa F o r
sik ring a f M ask iner, d e r v a r B ygn ing sa ssu ran cen u v e d k om m en d e , og p a a
viste, at Ophævelsen a f d enn e B estemm else v ilde b e v irk e , at alle slige
G enstande p a a G ru n d a f den lave P ræm ie , d e r blev fo rlang t, v ilde blive
k ræ vet optaget lin d e r B ygn ing sa ssu rancen , og at S elskabet d erv ed delvis
vilde blive fo ra n d re t til en M ob iliarfo rsik ring .
F a re n fo r en sa a d au Æ n d rin g i B ran d fo rsik rin g en s O rgan isation d rev
dog over. Begeringen v a r i disse A ar op taget a f in d re po litiske Spørgs-
m aa l og fand t ikke Lejlighed til, som det v a r T a n k e n , a t u d a rb e jd e et
Lov fo rslag , d e r k u n d e træ k k e G ræ nsen m ellem de to k jø b e n h a v n sk e
F o rsik ring sselskabers Y irk som h ed som ra ad e . Den S tem n ing , d e r v a r k om
m en til Orde i D an ske Kancelli, k u n d e p a a den a n d e n Side h e lle r ikke
gøre det ønskelig t fo r K jø b en h av n s B ran d fo rsik rin g at frem sk y n d e Spørgs-
m aale ts Afgørelse. D e rtil b id rog ogsaa A lgreen-Ussings ivrige Deltagelse
i den politiske K amp, d e r — efte r h a n s egne O rd — saa fu ld stæ nd ig t op
tog h an s T id, at h an ikke fand t S tu n d e r til at beskæ ftige sig m ed Selska
bets A n liggender4).
Alt dette bev irkede, at d e r først i 1849 b lev T ale om F o rh a n d lin g e r
n es Genoptagelse. D a Ju stitsm in iste riet saa tilm ed u d b a d sig en ny Be
tæ n k n in g 0), v a r der derved givet B ran d fo rsik rin g en en Lejlighed til at
n n d g aa de V an skeligheder, som i 1846 h av d e b ra g t Sagen til at s tran d e .
Saavel A lgreen-Ussing som h an s K o lleger6) v a r ogsaa enige om at b eny tte
denn e heldige Om stændighed til helt at stryge det om strid te S pø rg sm aal