335 / 709
REGLER FOR VIRKSOMHEDEN. VURDERINGERNE
327
nes Is ta n d sæ tte ls e 1). Dog v a r det selvfølgelig um u lig t, n a a r Bygningsau
to rite te rn e k ræ v ed e sæ rlige O m b y g n in g e r2). R ud era s Væ rdi v a r hid til
b leven fastsat u d fra den F o ru d sæ tn in g , at de sku lde anvendes til Gen
op fø relsen . F ra 1859 øn sk ed e D irek tion en ogsaa at vide, hv o r meget de
v a r væ rd , n a a r de blev n e d b ru d t og so lg t3). Ligesom det v a r Tilfæ ldet
i det 18. A a rh u n d re d e m a a tte D irek tio n en føre en stadig Krig m od T il
bø jeligh ed en til fo r hø je V u rd e rin g e r og ind skæ rp e H aandvæ rk sm estren e ,
at d eres F o rre tn in g e r ikke alene v a r a f B etydning for Kassen, d e r efter
Ild e b ra n d sk u ld e ud b e ta le E rsta tn in g , m en ogsaa fo r P an th av e rn e , der
92. Gammelstrand med Vejerboden og Pramlavets Kontor, ca. 1840. Daguerreotypi af Nonbourg.
den Gang som n u ofte lod F o rsik rin g ssumm en faa Indflydelse p aa Laa-
nets S tø rre ls e 4). N avn lig fald t det H u seje rn e vanskeligt at in d røm m e
B ere ttigelsen , n a a r Kassen paa lagde sine V u rde ring sm estre ku n at for
hø je T ak sa tio n ssum m en , n a a r B ygningerne v irkelig blev fo rbed ret, m en
ikke p a a G ru n d a f R e p a ra tio n e r5). Ved enkelte L ejligheder voldte det
ogsaa M isfornøjelse, at B rand fo rsik ring en selvfølgelig ikke tog H ensyn til
E jen d om m en e s Beliggenhed, Benyttelse etc.°):i:).
*) I Almindelighed vilde Assuranceværdien være mindre end Ejendommens Salgs
værdi. Da det modsatte imidlertid ogsaa var Tilfældet, frygtede Direktionen,
at dette Forhold skulde give Anledning til Spekulationsbrande, og var derfor
en Tid i 1841 betænkt paa at afværge Faren ved Indførelse af Genforsikrings-
pligt7). Noget Resultat kom dog ikke ud deraf.