368
BRANDFORSIKRINGEN 1807—1868
B o rgernes Stilling til offentlige A n liggender, at m a n ik k e .n ø je d e s m ed at
h env ise til det n a tu rlig e i sit K rav , m en navn lig frem hæ v e d e , at det v a r
im od »Aanden« i K om m u n a la n o rd n in g e n fo r K jø h e n h a v n a f 1. J a n u a r
1840, at d e r toges »endelig B eslu tn ing m ed H en syn til U dg ifterne i en
C om m u n e sag , d e r vel e r u n d e rla g t sin sæ regne B esty relse, m en d e rfo r
dog ikk e o p h ø re r a t væ re en s aa d an , fo rin d e n d en tildeels af K omm un en s
B o rgere valgte Bestyrelse d e r over høres«. R e su lta te t blev, at Kongen
godk end te d en n e Opfattelse og ved R eso lu tion a f 20. Ju li 1841 b ifald t, at
d e r »foreløbigen« blev givet B ran d fo rs ik rin g en L ejlighed til at u d ta le sig
om e n h v e r ny Udgift til B ra n d væ s e n e t1). D enn e O rdn ing v a r tilfred sstil
lende. Det vanskelige laa i a t faa B ra n d k om m is sio n e n til at re sp ek te re den.
115. Frederiksberg Slotssprøjte. 1. Fjerdedel af d. 19. Aai’h. Raadhussamlingen.
A llerede i 1841 og A arene de re fte r v a r d e r S trid om L ø n n e n til en
E k s tra s k riv e r2). Vigtigere v a r d e t, a t K omm issionen i 1850 u d e n v idere
an v e n d te 980 Rd. til en B randv ag t ho s B ra n dm a jo re n og næ g tede at
lad e B ran d fo rsik rin g en ud ta le sig d e rom . Sagen blev a f B ra n d k om m is
sionen forelag t Ju s titsm in iste rie t3). D ette fo re tra k næ rm e st at ho ld e sig
u d en fo r S trid e n , m en m a a tte dog om sid e r træffe en Afgørelse og in d
skæ rp e B ran d k om m issio n e n at ho ld e sig R e so lu tion en a f 20. Ju li 1841
efterrettelig. T il T ro d s fo r d enn e P aam in d e lse u n d lo d B ra n d k om m is
sio n en gen tagne Gange at in d h e n te B ran d fo rsik rin g en s G odkendelse a f
nye Udgifter. Saaledes 1857 ved O p rettelsen af en foreløbig B randv ag t
i N y b o d e r4) og 1864 til en N attevag t i N ikolaj T a a r n 5) etc. etc. Det v a r
a a b e n b a rt den s Opfattelse, at B ran d fo rsik rin g en vel h av d e Ret til at u d
tale sig, m en a t B ran d k om m issio n e n ikke b ehøv ed e at tage H en syn dertil.




