380 / 709
372
BRANDFORSIKRINGEN 1807-1868
F ø rs te Gang v a r i 1828. Da m an p aa d ette T id sp u n k t øn sk ed e h u r
tigst m u ligt a t faa Gæ lden afvik let, h en stilled e D ire k tio n e n til de Delibe-
ra tio n s k om m itte re d e 1), om d et ikke v ilde væ re h e ld ig st, a t Kassen blev
befriet fo r U dgifterne til B randvæ sen e t, og at H u se je rn e , ligesom de liavde
g jo rt det fø r 1825, k om til at u d re d e en S p rø jteskat. T a n k e n stød te dog
p a a M odstand. Uagtet D irek tio n en m en te , a t det v a r uny ttig t, b lev d et i
S tedet fo r v e d ta g e t2), at m a n sku ld e nø jes m ed at fo rla n g e , at en fo r
holdsvis Del a f Udg ifterne sku ld e overtages a f A ssu ran cek om p ag n ie t for
V a re r og E ffekter. E n H env end e lse til R eg e rin g e n 3) fø rte dog ikk e til
noget R esu ltat. K ancelliet h en v iste til D rø ftelsen i 1822—25 og gav et
s k a rp t Afslag4).
T a n k e n om en N edsæ ttelse spøgede im id e rtid stadig b la n d t In te re s se n
te r n e 5) og bev irk ed e, at m a n i 1841 foretog et k ra ftig t F rem s tø d og in d
gav et ny t A nd rag end e til D an ske K an ce lli, i hv ilk e t m a n frem hæ v ed e
L ø sø re a ssu ran c en s F rem g a n g 6). Sam tid ig v irk ed e K jø b en h av n s B o rg er
re p ræ s en ta tio n i lign end e R etning . U n d e r de F o rh a n d lin g e r, d e r i disse
Aar fand t S ted om en ny Oktroj fo r L ø sø re se lsk ab e t, in d h e n te d e K an
celliet d en n e F o rsam lin g s B e tæ n k n in g 7). D en k om bl. a. til at gaa ud
p a a 8), at d e r b u rd e paalægges M øb elassu ran cen en fo rho ld sv is Andel i
Udgifterne til B randvæ sene t. Da h e lle r ikk e d en n e H env end else fø rte til
det øn skede R e su lta t, og K ancelliet endog sv a re d e 9), at det fa n d t det
unødv en d ig t at forelægge Kongen Sagen, forsøgte B ran d fo rs ik rin g en som
sidste Udvej en d irek te H envendelse til K o n g e n 10), d e r im id le rtid re so l
verede, a t det sku ld e hav e sit F o rb liv en d e ved B estemm elsen fra 1825 u ).
Ti A ar sen e re syntes det et Ø jeb lik , som om L ø sø re se lsk ab e t p a a et
b eg ræ n se t Om ra ad e sk u ld e -k om m e til a t deltage i Udgifterne. A n led n in
gen v a r dets F o rslag om , at d e r i N ikolaj T a a rn sk u ld e op re tte s en fast
B randvag t, h v o rtil det e rk læ re d e sig villigt at bæ re sin Del a f B ek o stn in
gen. K jøb enh avn s B ran d fo rsik rin g g reb selvfølgelig strak s til og u d ta lte 12)
sin P aa sk ø n n e lse af, at »V arecom pagn iet ved d en n e Lejlighed h a r viist
sin B eredvillighed til at b id rag e m ed til B estridelsen a f B randvæ sen e ts
Udgifter«. Alligevel blev det ikke til noget. Den n ed sa tte K omm ission
g jo rd e opm æ rk som p aa Selskabets sto re E rsta tn in g su d g ifte r og nø jedes
m ed at u d ta le sin F o rv e n tn in g om , a t »C om pagniet, n a a r det ig jen e r
komm et til K ræ fter, vil, efter dets tid ligere T ilsagn, give et aa rlig t B id rag
til B estridelsen a f Udgifterne ved de nye B randv ag te r« . Dette T ilfæ lde
in d tra a d te im id le rtid aldrig.
Da Sagen p a a n y blev re jst i 1863, v a r F o rh o ld e n e an d e rled e s end
tidligere. M anglerne i B randvæ sene ts O rgan isation v a r e fte rlia an d e n b le
ven alt for a a b en b a re , K lagerne fo r stæ rk e til, at m a n k u n d e lad e sig nø je
m ed Sm aafo rb ed ring er. Byens Udvikling k ræ v ed e , at den s S lukn ing s
væsen fik en m e re tid ssv a ren d e K a ra k te r og navn lig , at m an fo rlod den
a a rh u n d re d g am le Sædvane at kalde Byens Bo rgere til Deltagelse i K am