91 / 709
BESTYRELSESFORHOLD. STRID MED MAGISTRATEN. DIREKTØRLØN 83
ilden M ag istratens Sam tykke. De D e liberation skomm itterede v a r saa-
ledes stadig villige til at støtte D irek tionen og vedtog at træ de samm en
m ed 2 In te re s se n te r fra h v e rt K va rter for at blive k la r over, hvad der
b u rd e foretages. I). 22. F e b ru a r 1771 fand t Mødet S ted1). D irek tionen
v a r en d n u k am p ly sten og hævdede, fo ranlediget ved Lønningsspørgs-
m aale ts Afgørelse, at Societetets Rettigheder, n a a r dets B eslu tn inger
sku ld e væ re afhæng ige af F o restillinger derim od , syntes »at væ re paa
meget svage Fødd er« . Den fastho ld t derfo r sit Ønske om at opnaa en
nøjagtig B estemm else a f M agistratens Myndighed og hævdede som sin
F o rto lk n in g , at det egentlige F o n d , skab t ved In teressen ternes In d skud
og P ræ m ie r og disses F o rre n tn in g , ikke m aa tte rø res, og at f. Eks. Til-
sk u d e t til B randvæ sen e t u tv iv lsom t v a r en Bestemmelse, som krævede
M agistratens M edvirken. Hvad derim od angik D irek tø rerne s Løn af Kon
to rkassen , h e n h ø rte den alene u n d e r G eneralforsam lingen. D irek tø rern e
bad d e rfo r de D e lib e ra tion skomm itte red e samm en m ed de tilkald te virke
hen til, at nogle af disse samm en m ed dem selv og R ep ræ sen tan te r for
M agistraten fik d enn e F o rto lk n in g hævet til lovform elig Regel. Nu
viste det sig im id le rtid , at In te re ssen te rn e ikke længere ønskede at følge
D irek tion en . S pø rgsm aalet om D irek tø rerne s Løn betragtedes som ende
lig a fg jo rt, m ed en s den p rincip ielle F o rto lk n in g a f F o rb ed ring spo stern e
ganske overlodes til D irek tionen , d e r selv m aatte afgøre, om den ønskede
S pø rg sm aalet rejst. N ederlaget v a r utv iv lsom t; en H envendelse til Magi
s tra ten fø rte selvfølgelig ikke til noget R e su lta t2).
Nu viste sig hele B arfreds T ræ ttekæ rh ed og S tædighed. Paa egen
H a an d fo rtsa tte h an S triden og nægtede h a a rd n ak k e t at betale Pengene
tilbage. F ø rs t da D irek tionen tru ed e m ed at tage an d re »Messures«3),
og M agistraten henv iste Sagen til retslig Afgørelse4), gav han efter og
in d b e ta lte p aa egne og Mandix A rvingers Vegne det hævede B e lø b 5).
H e rm ed h avde h an dog ikke ladet Sagen falde, m en begyndte sn art
en energisk Agitation to r paa dette og an d re P u n k te r at faa F u n d a tsen
ændret*).
Hele d en n e K amp g jo rd e næppe Magistraten b lidere stem t og v a r
u tv iv lsom t G rund en til, at den sam tidig paa et an d e t P u n k t yppede
Kiv og søgte at komm e D irek tionen til Livs ved u n d e r Fo regivende al
at varetage In te re ssen te rn e s In teresser at spille disse ud m od deres Le*) Det kan bemærkes, at Brandforsikringen i et Par Tilfælde forstod at sætte sig
ud over Forbudet mod at bevilge dens Direktører Løn. Saaledes besluttede
man paa Generalforsamlingen d. 18. November 1774 til Gengæld for, at Direk
tørerne Julbye og Beckman gik ind paa at fungere i endnu 2 Aar, at love dem
»et convenable Honorarium«, som derpaa 2 Aar senere blev lastsat til 400 Rd.
for hver8). Desuden bevilgedes der paa Generalforsamlingen d. 26. Marts 1778
den forbenværende Direktør og Bogholder Kommerceraad Bech en »don gra-
tuit« paa ikke mindre end 1200 Rd.°)
11*