226 / 640
2 1 0
Victor Krohn
om Sommeren var Luften i højeste Grad »beplumret«.
Det blev da foreslaaet, at der for hver Barakkes Loftsrum
skulde paasættes en enkelt Kvist med et Vindu, der kunde
lukkes op;17) Materialet hertil fandt man i noget gammelt
Tømmer, og her staar vi overfor den første ydre Æn
dring af Stokkenes Fysiognom i.
Det varede im idlertid ikke længe, før det gam le Tøm
mer i disse Tagluger var raadnet op, saa at der var en
ulidelig Kulde og Gennemtræk paa Belægningsstuerne,
ligesom Mandskabet blev gennemvaade i Sengene, naar
det regnede. Kommandanten, Oberst G. W. Sames, der
efter alt at dømme virkelig tog sig Mandskabets Sag
energisk an, søgte at raade Bod herpaa ved at lade nogle
Tagsten erstatte med Rudeglas, men lige meget hjalp
det, og man indskrænkede sig til at erklære, at alt skulde
forblive in status quo. Kort efter rykkede Oberst Sames
frem med, at Vinduer og Døre nu var i en saa slet T il
stand, at det var ganske umuligt at beskytte Mandskabet
mod Blæst, Regn, Frost og Kulde; men skønt Antallet af
syge naaede over 100, blev der svaret, at Pengene til Re
parationer allerede var opbrugt, og at der derfor intet
kunde foretages.
Naar der til næsten alle Tider har lydt Veklager dels
over de daarlige Indkvarteringsforhold i Kastellet og
dels over, at der var for lidt Plads til Militæret, er det ret
mærkeligt at sammenholde dette med de Fortegnelser,
der nu og da findes over, hvem der boede derude, og
hvor stor en Plads disse disponerede over; thi det viser
sig næsten altid, at en ikke ringe Del af Barakkernes
Værelser har været beboet af Personer, som lidet eller
intet havde med Garnisonen at gøre, og som tilsyn ela
dende kun har boet der af Naade og Barmhjertighed.
Vi slaar vilkaarligt ned paa en saadan Fortegnelse af 13.
17) Kast. Kmdtsk. Bygningsprojekt af 1748.