230 / 640
2 1 4
Victor Krohn
»Mellembarakken«, og hvor der lidt efter lidt blev an
skaffet Vindovne, skønt de var dyrere end Bilæggerovne,
da Forholdene ikke tillod Anbringelse af disse sidste.
Som en Følge af denne Omplacering blev Loftsetagerne
i større og større Grad benyttet til Indkvartering i hvert
Fald for de Gemene.
Endelig i 1767 tog man for Alvor fat paa ogsaa her
oppe at skabe lidt bedre Belægningsforhold for Mand
skabet; dette store Arbejde strakte sig over 6 Aar. Man
begyndte med Artilleristok, hvor hele Loftsetagen
blev ryddet og nedbrudt, og da det nye Tag rejste sig,
havde man hævet hele den øverste Del godt 2 m, idet
man samtidig havde slaaet alle de mange utætte Kvist
vinduer sammen til den Mansard-Etage, vi kender fra vor
Tid, hvorved Stokkene fik den smukke og karakteristiske
Form, som de har bevaret siden da. I 1768 tog man fat
paa Stjerne- og Fortunstok, i 1769 paa E lefant- og Gene
ralstok, og endelig sluttede man i 1772 af med Svanestok.
Til den rationelle Ombygning medgik der 11000 Mur
sten, 10000 Tagsten og 108 nye Vinduer.
Var Loftsetagens Kvarterer saaledes blevet forbedrede,
saa det stadig galt ud med Underbarakkerne, hvor Gul
vene, der endnu i 1798 kun bestod af Brosten, tilmed laa
lavere end Gadens Niveau; da der ogsaa manglede Sok
kelstene, trængte saavel Regn- som Grundvandet ind,
saa at Gulvene paa visse Aarstider stod under Vand,
hvoraf fulgte, at man f. Eks. i 1785, da Inventariet var
saa mangelfuldt, at man end ikke havde et tilstrækkeligt
Antal Sengesteder, maatte lægge løse Brædder over Bro
stenene, for at Mandskabet herpaa kunde rede deres
Natteleje.
Til fælles Afbenyttelse for Underofficerer og Gemene i
deres Fritid var der i Stokkene blevet indrettet 12 smaa
Brandstuer, af hvilke Fod folket benyttede de 10 og Ar
tilleriet de 2; i disse Stuer lod Oberst Sames opsætte