236 / 640
2 2 0
Skat Arildsen
Der er saaledes ikke Tvivl om, at en Artikel med en
Overskrift som ovenstaaende hører hjemme her baade
efter sit Indhold og efter T idsskriftets Rammer. Men
kan en saadan Artikel nu ogsaa paaregne
almindelig
Interesse?
Hvor mange kender
Navnet
H. L. Martensen?
Nogle husker maaske
Busten
af ham, som staar paa Frue
Plads paa Kirkesiden paa Række med de andre Bronze-
buster af Biskop J. P. Mynster og Vor Frues mange-
aarige Orgelmester, Komponisten C. E. F. W evse. An
dre kommer maaske til at tænke paa ham som Forfatter
enten til det lille 3-Binds Værk,
»Af mit Levnet«
(1882
— 83), et Hovedværk i dansk Selvbiografis Historie, eller
til det store 3-Binds Værk,
»Den christelige Ethik«
(1871
—78), et Hovedværk i dansk Teologi, som fandt vid Udbre
delse baade i Præsteskab og blandt Lægfolk — især blandt
»de Dannede« for at tale i Tidens Sprog — saavel i Ind-
som i Udland. De nationalt interesserede Borgere vil
mindes hans Stilling til det
slesvigske
Spørg'smaal, de so
cialt interesserede hans Forsøg paa i 1870’ernes Midte
at vække sin Samtids kirkelige Bevidsthed og kristelige
Ansvarsfølelse overfor det
sociale
Spørgsmaal gennem
sit lille Skrift, »
Socialisme og Cliristendom«
(1874). I Dan
marks
Kirkehistorie
er han bedst, men ikke retfærdigst
kendt gennem sine Modstandere, Grundtvig og Kierke-
gaard, og de to kirkelige Retninger, Grundtvigianismen
og Indre Mission. I Københavns
Kulturhistorie
er han
bedst kendt som nær Ven af det heibergske Hus sammen
med Statsmændene, Juristen Andreas Frederik Krieger
og Officeren og Matematikeren Carl Christopher Georg
Andræ.6) Mindst kendt er Martensen som Universitetslærer.
G) jvf. Flemming Dahl: C. G. Andræ. En Karakteristik. Særtr. al
C. G. Andræ’s Taler I. Kbh. 1933,
71
—74. — Samme: Det Andræ-
Heiberg’ske Venskab, Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. I, 1935, 269—70,
280—81.