241 / 640
H. L. Martensens første Forelæsningsrække
2 2 5
I Eftersommeren 1836 vendte Martensen og Borne-
mann
tilbage til Danmark,
personligt og videnskabeligt
modnede, fyldte med Impulser og Idéer, oplagte til
at bearbejde den rige Høst fra Udenlandsfærden.
Snart var Martensen i fuld Gang med Manuduktion,
Studium og Forfatterskab. Efter en Anmeldelse i De
cember 1836 af et af J. L. Heibergs Propagandaskrifter
for Tyskeren Hegels F ilosofi og en æstetisk Artikel i Juni
1837 om Faustidéen fulgte i Juli samme Aar hans
teo
logiske Licentiatdisputats
paa Latin om »Den menneske
lige Selvbevidstheds Autonomi«, et religionsfilosofisk Ar
bejde om Samvittigheden som videnskabeligt Erkendel
sesorgan, med centralt dogmatisk Sigte og Kritik af Tæn-
kerne Kant, Schleiermacher og Hegel. Afhandlingen,
paa hvilken han vandt den teologiske Licentiatgrad 12.
Juli 1837, blev hans første litterære Sejr og den bedste
Reklame for ham i akademiske. Kredse og den dannede
Verden og tillige Indledningen til en ny Æra i dansk
Teologi.12)
Utvivlsomt efter Opfordring fra det teologiske Faku l
tets øverste Medlem,
H. N. Clausen,
der fra 1830'ernes Be
gyndelse havde arbejdet for en haardt tiltrængt Udvi
delse af Faku ltetets Lærerpersonale, indsendte Marten
sen en Maanedstid efter Disputatsforsvaret et
Andragen
de
til D irektionen for Universitetet og de lærde Skoler
(nu Undervisningsm inisteriets 2. Departement) om a lle
rede samme Efteraar at blive ansat som Lektor i Teo
logi. Fakultetet anbefalede varmt Andragendet, som Di
rektionen dog af økonom iske Grunde ikke kunde op fy l
de.13) Martensen tabte dog ikke Modet, men indledede
tværtimod i Vinteren 1837— 38 sin Universitetslærerger
ning som
Privatdocent,
idet han efter særlig Opfordring
1S) H. L. M. I, 110, 115— 141.
13) smst., 151— 153.
15