244 / 640
2 2 8
Skat Arildsen
sidig human Dannelse — lian var sjælden ,belæst — og
siden Rusaaret en solid videnskabelig Uddannelse som Teo
log med Dogmatik og Filosofi som Speciale, og havde især
paa Udenlandsrejsen vundet i personlig Modenhed. Han
havde habiliteret sig som Licentiat og kvalificeret sig som
Privatdocent, alt med det Maal for Øje, han nu havde
naaet. Men hvorledes var
Samtiden
forberedt til at modtage,
hvad Martensen havde at give? Hvorledes var det
aandelige
Milieu,
hvor han kom til at øve sin Indsats?
Fra 1830'ernes sidste Halvdel til ind i 40’erne var der,
for at tale i Tidens Sprog, hos »de Dannede« i København
fortsat levende
æstetisk Interesse,
der gik tilbage til Aar-
hundredets første og andet Tiaar — den danske Litteraturs
Guldalder var jo endnu ikke forbi. Hertil kom dels en vaag-
nende
politisk Interesse
— det var som bekendt i Stænder
forsamlingernes Tidsalder — , dels en nyvakt
filosofisk luf
teresse,
som først og fremmest skyldtes
J
.
L. Heiberg.
Som
Lektor ved Kiels Universitet kastede denne sig 1824 med
særlig Iver over Studiet af den tyske Tænker Hegel og op
levede en Dag samme Aar paa en Gæstgivergaard i Ham
borg et filosofisk Gennembrud. Fra det Øjeblik blev han
til sin Død
Hegels trofaste Tilhænger og ufortrødne Tals
mand.
Georg Wilh. Fr. Hegel (1770— 1831), et af Filoso
fiens største Navne, ansaas da viden om i Tyskland som
Tænkernes Tænker, hvis filosofiske System indeholdt Uni
versalnøglen til Løsning af Alverdens Gaader. Hegels F i
losofi vandt under den preussiske Regerings Protektion
den største Udbredelse i Tyskland og den største Indfly
delse paa næsten alle tyske Universiteter og Statsinstitutio
ner. Heiberg legitimerede sig allerede samme Aar som lie-
gelsk Filosof og Forkæmper med sit filosofiske Lejligheds
skrift »Om den menneskelige Frihed« (1824). Dermed ind
ledede han sin aarelange Propaganda for Hegelianismen,
som han drev dels i et omfattende og omspredt Forfatter
skab, dels som Lærer (1830— 36) i Logik, Æ stetik og