250 / 640
2 3 4
Skat Arildsen
læsninger;
men til Forskel fra de andre Universitetslærere,
der sædvanligvis nøjedes rned blot at læse op af deres Kon
cepter, var Martensens Lektioner en Blanding af frit Fore
drag og bunden Oplæsning, noget, der havde sin store For
del (heroin senere), men ogsaa sin store Vanskelighed fol
den ikke blot lyttende, men ogsaa refererende Tilhører,
hvad næsten alle de bevarede Studenterkollegiehefter tyde
ligt viser. Skønt han som sine Kolleger væsentlig baserede
sin Undervisning paa Diktatforelæsninger, naaede han dog
at faa et
Lærebogsgrundlag
i 2 Fag. Allerede i Vinteren 1841
—4:2 kunde han docere kristelig Etik tildels paa Grundlag
af sit
»Grundrids til Moralfilosofiens System«
(Maj 1841),
der dog som et rent foreløbigt Hjælpemiddel ad Aare skul
de afløses af en større Lærebog, en Plan, han ikke naaede
at realisere som Universitetslærer, men først som Biskop
en Menneskealder senere, nemlig i det teologiske Hoved
værk fra hans Bispetid, »Den christelige Ethik« (Bd. 1—3,
Kbh. 1871— 78.32) I Sommeren 1849 har Martensen vel i
sit dogmatiske Kursus gjort Brug af »
Den christelige Dog
ma tik
« (Juli 1849), det teologiske Hovedværk fra hans
Professortid. Det blev trykt i 4 Oplag før og i 1 Oplag efter
hans Død og oversat til Tysk og Svensk, Engelsk og
Fransk.33)
Paa 2 væsentlige Punkter gjorde Martensen en
værdi
fuld Indsats
som Universitetslærer. Han forelæste over Fag,
der ellers ikke doceredes, saaledes over den
nyere og nyeste
Filosofis Historie,
som F. C. Sibbern overhovedet ikke og
Poul M. Møller kun en enkelt Gang havde forelæst over.34)
32) H. L. M. I, 157, 211— 12, 438 flg.
33)
smst., 157, 213 flg., (160), 245—46. — Mindre Skrifter og Ta
ler af Biskop Martensen, 6. — 5. Opi. af »D. chr. Dogm at.« 1904
(ved A. Th. Jørgensen).
34)
Martensen; Levnet II, 3—4. — H. L. M. I, 158. — Lektions
katalog f. Kbh.’s Univ., div. Semestre. — Vilh. Andersen: Poul Møl
ler, 303.