253 / 640
H. L. Martensens første Forelæsningsrække
2 3 7
Her holdt Martensen ganske sikkert filosofiske Rusforelæs
ninger paa Nr. 6 og teologiske Lektioner paa Nr. 10, altsaa
i Universitetets største Auditorier, Hjørneauditorierne ved
hver sin Ende af den lange Gang paa 1. Sal ud mod Frue
Plads.
Det er i
Sommeren 1838.
Der er et ualmindeligt Røre
blandt Russerne, der følger den nyudnævnte Lektor Mar
tensens moralfilosofiske Lektioner, og blandt de teologiske
Studerende, som hører ham forelæse over spekulativ Dog
matik. — Det er mod Forelæsningstid. Ud ad Gadedøren
paa Graabrødretorv 6 kommer en yngre Mand, lille og spin
kel, spidsnæset, med funklende Øjne, og det sorte Haar stik
kende frem under Hatten. Holdning og Udseende røber
den Lærde. Med den ene Haand vanemæssigt paa Ryggen
og den anden om Spadserestokken bevæger han sig lidt
stift og afmaalt, lidt kunstlet værdigt hen mod Universite
tet. Nu nærmer han sig Frue Plads, der uden Stenborner
og Jernlænker, uden grønne Træer og Bronzebuster paa høje
Sokler ligger omrammet af den røde Bispegaard og de graa
Bygninger, Metropolitanskolen, Vor Frue og Universitetet.
Studenter haster til Forelæsning. Porten ved Universitetets
Østgavl staar aaben til Gaarden mod Fiolstræde. Der staar
allerede flere Unge i smaa Klynger, ivrigt gestikulerende og
diskuterende, kækt jonglerende med de hegelske Stikord —
Martensens sidste Forelæsning drøftes. Paa Slaget hel aab-
nes Hoveddøren paa Universitetet. Studenter strømmer ind,
haster op ad Trappen, henad Gangen til Auditoriet, hvor
Tilhørerne flokkes om Katedret og kæmper om Pladsen. Her
er overfyldt af unge og ældre Studenter og Ikke-Studenter,
af Kandidater og Embedsmænd, de yngste og mindste Stu
denter presses ind mod Væggen eller kryber op i de højt
siddende, lange og brede Vindueskarme. De Sidstankomne
maa nøjes med at staa ude i den lange, brede Gang. Det er
næsten forbundet med lige saa stor Livsfare at høre Mar-