2 4 2
Skat Arildsen
Forelæsningsrækker over den nyere og nyeste Tids Filo
sofi udfyldte han et stærkt følt Savn i begge Fakulteter.
Med sin spekulative Teologi supplerede han Fakultetsteo-
logien, væsentlig repræsenteret af
H. N. Clausens
Teologi,
der var i Udvikling mod positiv Kristendom bort fra et af
fordansket Følelsesteologi og fortyndet Rationalisme præget
Standpunkt. De 2 blev i en længere Aarrække Fakultetets
betydeligste Lærerkræfter, som fagligt og pædagogisk sup
plerede hinanden fortræffeligt til Gavn for de vordende
Præsters Uddannelse — Clausens Navn bør ikke forglem
mes for Martensens Berømmelse.“4)
I sin Kamp for den
spekulative Tænknings
Sejr nød Mar
tensen vel tildels Frugterne af
J. L. Heibergs
aarelange He-
gel-Propaganda, men fandt næppe Bistand hos sin Ung
doms betydeligste Lærer,
F. C. Sibbern.
Skønt denne fort
sat 1838— 45 docerede sin Kristendomsfilosofi — den spe
kulative Teologi, der blev Martensens første aandelige For
udsætning som Teolog — , saa blev netop Sibberns person
lige Antipati og videnskabelige Opposition mod Hegel Ho
vedgrunden til, at han blev distanceret i det spekulative
Opløb,55) hvor Mårtens,en var førende, men snart fik 2
Konkurrenter, som trængte ham haardt, men aldrig slog
ham ud. Den første var hans Klassekammerat og Ven fra
Metropolitanskolen, lic. jur.
Fr. Chr. Bornemann
(1810
— 61), der lige fra sin Ansættelse 1839 som juridisk Uni
versitetslærer nød velfortjent Ry som Docent, hvis Maal var
at indføre spekulativ Metode i dansk Jura. For denne bane
brydende Indsats rejste Martensen i sin Gravtale sin Ung
domsven det første Æresminde ved hans Jordefærd fra Kø
benhavns Domkirke d. 14. Okt. 1861.r>6) Den anden var lic.
54) Martensen: Levnet II, 3—4. — H. L. M. I, 139, 114. — Niel
sen: anf. V., 46, 48. — H. N. Clausen: Optegnelser om mit Levneds
og min Tids Historie. Kbh. 1877, 214.
55) Lektionskatalog. — H. L. M. I, 41 flg., 113.
5S) H. L. M. I, 163. — Frantz Dahis Art., F. C. Bornemann, Dsk.
biograf. Leks., Ny Udg. III, Kbh. 1934, 493—97. — jvf. Frantz Dahl: