260 / 640
2 4 4
Skat ArHdsen
theol.
Rasmus Nielsen
(1809— 84), der som sjældent velta
lende, gnistrende vittig og stærkt beundret Filosofiprofes-
sor siden 1841 indførte Hegels Metode i dansk Universitets-
filosofi. Han begyndte som Martensens nære Medarbejder,
men blev siden 40’ernes Slutning hans skarpe Modstander.57)
Med de 3 spekulative Tænkeres Universitetsansættelse i det
teologiske, juridiske og filosofiske Fakultet indledtes den
filosofiske Periode ved Københavns Universitet/’8) En Med
arbejder fik de udenfor Universitetet i den af Samtiden
højtskattede Prædikant og Sjælesørger,
Eggert Christopher
Tryde
(1781— 1860), der som Stiftsprovst ved Vor Frue 1838
— 57 samlede en talrig Tilhørerskare, især af Studenter,
om sin af spekulativ Tænkning prægede Forkyndelse.59)
Den hegelske Spekulation mødte vel afgjort
Opposition
baade paa Universitetet ( H. N. Clausen, F. C. Sibbern,
H. C. Ørsted) og udenfor Højskolen (Biskop J. P. Mynster,
Vartovpræsten N. F. S. Grundtvig, Brødrene P. Chr. og
Søren Kierkegaard, Nyrationalisten Magnus Eiriksson),
men vakte utvivlsomt derigennem en frugtbar Aandernes
Kamp.
Nu
Virkningerne
af Martensens Forelæsninger! De blev
snart og synligt en
Sejr
for det første
for ham selv.
Sit
første
Ry i viele Kredse
vandt han
som Forelæser,
ikke
som Forfatter. Hans første Lærebog, »Grundrids til Moral
filosofiens System« (1841), krævede nødvendigvis, hvad
ogsaa Bogtitlen antyder, mundtlige Tilføjelser; hans anden
Lærebog, »Den christelige Dogmatik« (1849), kom paa et
Tidspunkt, da han forlængst havde vundet et Navn. Han
vilde aldrig gennem det skrevne Ord saa hurtigt have vun
Hovedpunkter af den danske Retsvidenskabs Historie. Kbh. 1937,
86 flg. — H. Martensen: Leilighedstaler. Kbh. 1884, 411— 18 (NB.
413— 14, 417).
57) II. L. M. I, 163, 119.
58) jfr. Nielsen: anf. V., 35.
°9) Bj. Kornerup: Vor Frue Kirkes og Menigheds Historie. Kbh.
1929—30, 348 flg.