265 / 640
H. L. Martensens første Forelæsningsrække
2 4 9
aandsaristokratisk
Hovmod
og
Overlegenhed
— fra den
hegellske Filosofis ophøjede Stade saa de spekulative Un
gersvende foragteligt ned paa den aandløse Verden og var
ikke langt fra at henregne Mænd som Sibbern og Mynster,
Clausen og Grundtvig til »Dyrehavsbakkens Publikum«.71)
Dybere Aander blev i den Grad fanget ind af Spekulationen,
at de i deres Forelskelse i Idéen oplevede en Slags
ulykkelig
Kærlighed
som B. J. Fog og Johs. Fibiger.72)
Teologistudiet
var lærerigt, befrugtende, men
vanskeligt.
Den spekulative
Metode
kunde være gavnlig, men ogsaa virke uheldigt.
Mange mente, at Kendskab til Metoden betød Genvej til
Viden og overflødiggjorde den slidsomme, møjsommelige
Indsamlen af historiske og sproglige Kundskaber. Interessen
for hebraisk Gammel og græsk Ny Testament sank i for
uroligende Grad.7*)
Universitetsundervisningen
var pæda
gogisk set lidet tilfredsstillende. Martensens Forelæsnings-
form, en Blanding af frit Foredrag og bunden Oplæsning,
^
var virkningsfuld at høre, men vanskelig at nedskrive —
deraf de tildels komiske, kostelige og komplet meningsløse
Passus i bevarede Studenterkollegiehefter fra hans Fore
læsninger. Den
spekulative Teologi
faldt vitterligt vanske
lig tilegnelig for adskillige, som følgelig søgt,e Hjælp hos
lettere fattelige Medstuderende eller Vejledning hos Manu
duktørerne. Fagets Vanskelighed har maaske ogsaa været
Grunden til, at lic. theol. 0 . C. L.
Gad
som Privatdocent
i Vinteren 1841—42 tilbød sin Vejledning til under Sam
tale og Eksamination at gennemgaa den spekulative Dog
matik. Martensens og Clausens diametralt modsatte teo
logiske Anskuelser vanskeliggjorde
Eksamensforberedelsen
71) Nielsen: anf. V., 35. — Luiuldahl: anf. Art., 327. — Indbydel-
sesskr. t. Kbh.’s Univ.’s Aarsf. 1856, 77 (B. J. Fog). — Fibiger: anf.
V., 142, 281, 74. — jfr. Hostrup: anf. V., 246.
72) Fibiger: anf. V., 279.
73) Hjort: anf. V., 19—20. — Fibiger: anf. V., 99. — Clausen: anf.
V., 212— 13.