HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

2 5 4

J. W ith-Jensen

ufortøvet uden Sværdslag, og man indskrænkede sig til

at holde den indre Befæstningslinie. Det var saaledes

Fjendens Kanoner, som under Belejringen tordnede fra

Ladegaarden. Den ydre Linie blev allerede nedlagt 1662

og blev ikke senere taget i Brug, skønt der flere Gange

var Tale herom. Militæret krævede dog endnu saa sent

som i 1794, at Ladegaardens Fortifikation skulde for

blive uforandret.

I 1884 blev det fra militær Side udtalt, at Christian

IV’s gamle ydre Linie, om den havde været opretholdt,

kunde have frelst Byen i 1807. Dette Aar bombarderede

Englænderne i øvrigt Byen fra et i Nærheden af Lade

gaarden opkastet Batteri.

Ladegaardsskansens m ilitære Saga er saaledes ikke v i

dere glorværdig. De Skud, der under Københavns Belej

ringer i 1658— 59 og 1807 rettedes mod Gaarden, h id 

rørte fra Byens Kanoner og ikke fra Fjendens. At Gaar

den var befæstet, medfører dog for nærværende Un

dersøgelse den Fordel, at Stedet er indtegnet med

særlig Omhu paa de gamle Kort, og at der om denne

Gaards Skæbne er bevaret mange flere Oplysninger, end

T ilfæ ldet sædvanligvis er med københavnske E jen 

domme uden for den indre By. Medvirkende til Fore

komsten af det fyldige Materiale er ogsaa den Omstæn

dighed, at Gaarden siden sin Opførelse har været be

nyttet af det offentlige til mange forskellige Formaal.

Omkring Ladegaarden anlagde Christian IV en Vold

med en Grav udenfor. Rester af en i Fæstningens vest

lige Hjørne anlagt Bastion saas endnu i 1937 paa den øst

lige Del af Radiofoniens Areal. Fra Ladegaardsaaen eller

Peblingesøen, hvis sydlige Del dengang var bredere end

nu, strømmede Vandet ind i Graven ved Fæstningens

nordlige Spids. Derfra fortsatte Graven sydvestpaa over