272 / 640
2 5 6
J. W ith-Jensen
tedes allerede 1628 af en vældig Storm, som ogsaa andre
Steder i Landet anrettede megen Skade. Ved Bygningens
Fald dræbtes mange Heste og meget Kvæg. I 1630 op
førtes samme Sted en anselig grundmuret Hovedbyg
ning i ikke mindre end 3 Stokværk og med tilhørende
Udbygninger. Ladegaardens Landbrug var stillet under
Slotsfogedens Tilsyn, og Bønderne i Københavns Len
drev Jorden. Paa Gaarden var indrettet et moderne
Mejeri, hvis Produkter dels leveredes til Slottet, dels
blev solgt paa Torvet. Efter sin Sædvane beskæftigede
Kongen sig interesseret med Driftens Detailler, men det
voldte Vanskelighed at opnaa et tilfredsstillende øko
nom isk Udbytte af Gaarden. Bl. a. var det uheldigt, at
denne laa i en Udkant af de vidtstrakte Marker, hvis
fjerneste Hjørne, Aalekistehuset, laa henimod 4 km
borte.
Efterhaanden blev Vanskelighederne saa store, at
Kongen i 1645 bortforpagtede Ejendommen til Peder
Kristensen (Svenske). Denne, der var Svigerfader til den
kendte Hans Rostgaard, var Jyde og havde sit Tilnavn
fra sin Deltagelse i Kalmarkrigen. Han havde Gaarden
til 1651, da dens Marker af Frederik III blev overdraget
til 20 hollandske Bønder fra Amager, der dengang var
ved at blive overbefolket af de i sin Tid indkaldte H ol
lændere. Bønderne fik Lov til at benytte Ladegaardens
store Huse, indtil Kongen selv fik Brug for disse, samt
til at nedbryde de mindre Bygninger og anvende Mate
rialerne. Kongen forbeholdt sig Retten til Søerne og
Dammene. Vedrørende disse sidste kan op lyses, at der i
1660 fandtes 3 Fiskeparker (Fiskedamme) paa Lade-
gaardspladsen, altsaa inden for Volden. Af den ene Dam
fandtes endnu op til vore Dage en Rest, nem lig en lille
Sø, der laa i Ladegaardsinspektør Øst’s smukke Have,
og som kunde ses fra Jernbanen. Ingen af Dammene laa
paa Radiohusets Grund.