269 / 640
Statsradiofoniens Byggegrunds Historie
En Del af Solbjergs Jorder og dermed Radiofoniens
Areal blev, antagelig paa Absalons Tid, overdraget Byen
København som Fælled, og den Del af Fælleden, hvor-
paa Arealet ligger, blev senere indlemmet i Byens saa-
kaldte Kalvehave.
Omkring 1620 erhvervede Christian IV hele det nu
værende Frederiksbergs Omraade. En Del af Københavns
Fælled samt den Del af Kalvehaven, som omfattede
Radiofoniarealet med nærmeste Omgivelser, fik Kongen
ved Mageskifte i 1622, idet Byen til Gengæld fik Ry
vangen. Bag Kongens store Arealerhvervelser laa dels
økonom iske, dels byplanmæssige og militære Motiver.
Kongen nedlagde Landsbyen Solbjerg, Spedalskheds
hospitalet Sankt Jørgens Gaard, der laa i Nærheden af
Sankt Jørgens Søs sydvestlige Hjørne, samt flere konge
lige Ladegaarde, og opførte i Stedet for i Aarene lige
efter 1620 Københavns Slots nye Ladegaard i det nord
østlige Hjørne af den erhvervede Del af Kalvehaven.
Til den nye Ladegaard henlagdes ovennævnte Jorder.
Det var Hensigten, at Byen skulde have Mulighed for
at vokse uden for de gamle Volde. I den Anledning paa-
begyndtes Anlæg af en ydre Befæstningslinie langs Sø
ernes Yderside. Søernes Vandstand blev hævet, og for
at forsvare Adgangsvejene til Byen anlagdes Skanserne
Vartov (ved Trianglen) og Ravnsborg (uden for Søerne,
ved Nørrebrogade), og Ladegaarden befæstedes. For
svarslinien videreførtes fra Vartov mod Øst og fra Lade
gaarden til Kalvebod Strand. Sidstnævnte Del af Be
fæstningen bestod af en Vold med en Grav udenfor.
Gennem Graven, den senere Rosenaa, løb Vandet fra
Ladegaardens Voldgrav. Rosenaaen skar Vesterbrogade
ud for Stenosgade ved Bjørnsdals Bro.
Den nye Forsvarslinie blev aldrig helt færdig og ingen
sinde underkastet nogen Prøve. Da Carl Gustav rykkede
frem mod Byen i 1658, rømmedes alle disse Værker