274 / 640
2 5 8
J. W ith-Jensen
lig ikke af lang Varighed. Byen blev ganske vist genop
ført, da Svenskerne var borte, men Indbyggerne havde
ondt ved at klare sig og svare Kongen hans. I 1665 h jem
søgtes de af Misvækst, og 1697 brændte det halve af
deres By igen. Derpaa tabte Kongen Taalmodigheden
og fratog dem Jorden Aaret efter. Nogle af Bønderne
vendte tilbage til Amager, medens andre fik Lov at
blive boende paa deres Gaarde og drive Havebrug paa
nogle nærliggende Smaalodder, til hvilke det tillodes
dem at beholde Brugsretten indtil videre. Ladegaards-
marken blev i øvrigt udlagt til Høbjergning for Køben
havns Slot.
I 1707 var Ladegaarden bortforpagtet til og beboet
af Etatsraad Rosenkreutz, men 1710 skænkede Kongen
Gaarden til Land-Etaten som Kvæsthus. Nu skulde
den om tum lede Gaard altsaa være Garnisonssygehus.
Allerede i August 1711 maatte de ca. 100 indlagte syge
Soldater fjernes midlertidigt, fordi Pesten paa den Tid
hærgede København, og Sundhedskomm issionen skulde
bruge Ladegaarden til Pestlazaret. Endnu før dette aab-
nedes, lod man paa en nyanlagt Kirkegaard i Nærheden
200 Soldater grave vældige Kuler til Begravelsesplads
for dem, man ventede skulde dø paa Lazarettet.
Her skal indskydes, at Ladegaarden 1734 fik overladt
et Stykke Jord til B legeplads og Kirkegaard, samt at
Gaardens Blegeplads endnu i 1907 benævnedes »den
gam le Kirkegaard«. Ved Udgravningerne til en Kloak,
som i Begyndelsen af det 20. Aarhundrede blev ført over
B legepladsen, og som passerede Radiofoniarealet i øst
vestlig Retning nogle Meter Syd for Bastionen, fandtes
en Mængde Kranier og Skeletdele. Kloakken fulgte om
trent Voldgravens Sydside. Den blev flyttet i 1937 og
ligger nu i Rosenørns Allé Syd for Radiohuset. Pest-
kirkegaarden laa uden for Graven ved dennes vestlige
Hjørne; den var indhegnet af Grøfter. Kirkegaarden