273 / 640
Statsradiofoniens Byggegrunds Historie
2 5 7
Bønderne kom til at bo i Ny Hollænderby, hvis 20 Gaarde
anlagdes paa begge Sider af Allégade. Kongen fik snart
Brug for de store Huse, idet han allerede i 1653 ind
rettede Ladegaardens Hovedbygning til Bolig for 50
bøhm iske Klædemagere med Fam ilier og Svende. Bøh
merne kom dog aldrig til Danmark.
Under Belejringen 1658— 59 afbrændte Svenskerne
saavel Ladegaarden som Ny Hollænderby. I 1661 for
ærede Kongen Rentemester Christopher Gabel et Stykke
Jord, der i Gavebrevet vemodigt omtales som det, »vores
Ladegaard tilforn paastod og bygd var«. Gabel vides
at have boet paa Gaarden, der altsaa i hans Tid maa
være genopbygget. Den overtoges 1673 af hans Søn,
Kammerherre Valdemar Christopher Gabel, der i 1680
skødede Bygningen med Have, Fiskevand og Fægang
til Kongen. Denne (Christian V) udlejede 1683 til kgl.
Musikant Joh. Alter »den nederste Stok af forrige Lade-
gaards Hus med Volde, Grave og Parker«. I 1690 fik
Kongens Køkkeninspektør, Generaltoldforvalter Edvard
Kruse, kongelig Bevilling paa at nyde og bruge Gaarden
med tilliggende Jord, Enghave og Fiskevand i 10 Aar
mod at ved ligeholde den, saa den ikke forringedes. Han
boede paa Gaarden allerede i 1682 og døde 1695.
Ved Matriklen af 1688 medregnes et Areal paa 13
Tønder Land ikke til den frederiksbergske Ladegaards-
mark, men til Ladegaarden og den omkring 1673 byg
gede Falkonérgaard. Det er rimeligt at antage, at dette
Areal har om fattet Jorden nærmest ved de to Gaarde,
altsaa ogsaa den uden for Voldgraven liggende Del af
Radiohusets Grund, saaledes at hele denne har deltaget
i alle de lige omtalte Ejerskifter og ikke har været i H ol
lændernes Besiddelse i disse Aar. Ved Matriklen af 1708
(efter Hollændernes Tid) regnes de 13 Tønder Land
atter til Ny Hollænderbys Jorder.
Hollændernes Saga paa Ladegaardsmarken blev nem