275 / 640
Statsradiofoniens Byggegrunds Historie
2 5 9
fra 1734 har sandsynligvis ligget omtrent samme Sted,
altsaa ogsaa paa Radiofoniarealet.
I Slutningen af Aaret 1711 blev Ladegaarden atter
overgivet Militæret. Gaarden kaldtes nu Krigshospitalets
Ladegaard og benyttedes ogsaa som militær Straffe
anstalt og som Tvangsanstalt for militære Betlere. Efter
den store Brand, som hjemsøgte København i 1728, an
vendtes Ladegaarden midlertidigt til Indlogering af fat->
tige husvilde. Omkring 1730 benyttede Byen et Areal
ved Ladegaarden som Losseplads. Vognmændene var
m isfornøjede med, at de skulde køre Skraldet saa langt
bort fra Staden.
Gaardens Hovedbygning, som kun var i eet Stokværk,
blev i Aarene 1751— 55 erstattet af 4 nybyggede eenetages
Længer. I 1764 indrettedes i en af Bygningerne forsøgs
vis Hjem for faderløse Soldaterbørn, Soldaterenker og
svagelige militære.
I 1768 blev Ladegaarden solgt ved Auktion og erhver
vedes af Københavns Kommune, og næste Aar toges
Gaarden i Brug af »Sankt Hans Hospital og Claudi Ros-
set’s Stiftelse«. Denne Institution, der var indrettet til
Bedste for sindssyge, uhelbredeligt og sm itsomt syge,
havde siden 1665 haft til Huse i Pesthuset, der laa i Nær
heden af »Belvedere« ved Kalvebod Strand. Pesthuset
var i Aarenes Løb blevet meget forfaldent, og de syge le
vede der under de elendigste Forhold. Den københavn
ske Galanterihandler Claudi Rosset skænkede omkring
1750 en betydelig Pengesum til Forbedring af Patienter
nes Kaar, hvorefter hans Navn blev knyttet til Institu
tionens officielle Benævnelse.
Det varede ikke mange Aar, før der begyndte at ind
løbe Klager over de Vilkaar, der bødes de syge i det ny
indrettede Hospital paa Ladegaarden. I 1787 fik Magi
straten fra Lægerne Saxtorph og Jacobsen et Promemo-
ria om Bygningernes daarlige Forfatning, og i Aarene