280 / 640
2 6 4
J. W ith-Jensen
Kort fra omkring 1800 viser en Vej, som fra det paa
Radiohusets Grund liggende Hjørne af Voldgraven gaar
vestpaa parallelt med Aaboulevarden og hen mod Bii-
lowsvej. Vejen har kun været af lokal Betydning.
Først da Jernbanerne anlagdes, fandt Folk igen Vej
ud ad Peblingedammen og forbi Ladegaarden.
Fra 21. Juli 1863, til Boulevardbanen aabnedes om
kring 1920, kørte alle Persontog til og fra Nordsjælland
langs Dæmningen (dog gik den omkring Aarhundred-
skiftet anlagte Kystbane direkte Nord ud af Byen), og
Byens øvrige Jernbanetrafik passerede Stedet i hele den
Tid, Københavns anden Hovedbanegaard var i Brug (fra
14. Oktober 1864, til den tredje Hovedbanegaard aabne
des i 1912).
Fra Dæmningen gik Jernbanelinien hen over den syd
lige Del af Radiohusets Grund, paa hvilken den delte sig
i en Gren mod Hellerup og en mod Frederiksberg Station.
Banelinien optog hele den Del af Grunden, der ligger
Syd for den før omtalte Kloaks oprindelige Plads. Fra
1937 kom K loakken omtrent til at følge det tidligere
Jernbaneterræns Sydside, mens den tidligere gik langs
Nordsiden.
Da Jernbanerne var forsvundne, blev Størstedelen af
Radiohusets Areal udlagt til Sportsplads og benyttedes
som saadan i en Aarrække. Derefter var Arealet Gen
stand for alskens tilfæ ldig Benyttelse (Værkstedsbygnin
ger, Cirkus, interim istisk Beboelse).
I adm inistrativ Henseende hører Ladegaardsarealerne
fra gammel Tid til Frederiksberg Kommune. Da Lade
gaarden i 1822 overtoges af Københavns Fattigvæsen,
blev den i politiretlig Henseende henlagt under Køben
havn, men forblev i enhver anden Henseende en Del af
Frederiksberg Kommune. Ved Mandtal blev Gaardens
.bsi¥.