282 / 640
SMAASTYKICER.
1. Ud ad Nørrebrogade i 1 8 7 0 ’erne.
Af de fire københavnske Forstæder er Nørrebro den,
hvortil mine tid ligste Erindringer knytter sig. Medens
Østerbro og end mere Amagerbro laa som terra in-
cognita for mine Søskende og mig, Egne, hvor vi intet
havde at gøre og derfor ikke kom — og Vesterbro kun
var en kedelig Gadestrækning, som man var nødsaget
til at passere, enten til Fods eller med Sporvogn, naar
Udflugten enkelte Sommersøndage gik til Frederiksberg
Have, faldt vor Vej jævnlig ud ad Nørrebro, dels til en
lille Barnegrav paa Assistens Kirkegaard, dels og navn
lig til Brønshøj, hvor en Gaard tilhørte Moders Farbro
der, hos hvem vi altid var velkomne, og som derfor jævn
lig modtog Besøg af os, navnlig i Sommerens Løb.
Da vi boede i det indre København, gik Turen til
Brønshøj altid fra Nørreport med en af »Nørrebros Spor
vej «s tospændige Hestesporvogne, hvor Taksten var 5
eller 10 Øre efter Vejlængden og af gjordes ved Løsning
af nogle meget enkle røde Mærker, noget større end et
Frimærke og uden anden Tekst end »Nørrebros Sporvej
— 5 Øre« samt et Løbe-Nr. De rulledes frem fra Kon
duktørens Metalrulle i tilsyneladende uendelige Læng
der; en Fam ilie paa 4 Medlemmer fik saaledes paa en
1O-Øres Rute i alt 8 B illetter i ét sammenhængende
Baand.
Hvor nu Nørreport Station ligger, strakte Nørrevold
sig til begge Sider langs den nuværende Boulevard fra
det Sted, hvor Fæstningsporten havde staaet indtil 1856
lige for Frederiksborggade. Over det derved fremkomne