277 / 640
Statsradiofoniens Byggegrunds Historie
2 6 1
der en Vaabenstilstand sendte Belejrerne Gaardens Pa
tienter bort, først til Frederiksberg Kirke, siden videre
til forskellige Steder i Nordsjælland. Efter Krigen var
Hospitalet delvis Ruin og fuldstændig udplyndret. De
syge kom dog tilbage allerede i November samme Aar
og blev paa Ladegaarden til 1816, da Sankt Hans Hosp i
tal flyttede til Bistrupgaard ved Roskilde.
Derefter henstod Ladegaarden ubenyttet, til Køben
havns Kommune i 1822 tog den i Brug som Arbejdsan
stalt for fattige og husvilde. 1 1833 blev Gaarden tillige
Tvangsarbejdsanstalt; paa Anstalten dreves bl. a. Væveri
og Spinderi. Den Del af Ladegaardens Jord, som laa
Nord for den senere omtalte Jernbanelinie, benyttedes i
1879 hovedsagelig som Tørre- og Blegeplads samt til
Grøntkuler. Paa Blegepladsen udlagdes de paa Anstalten
fremstillede Tekstilvarer til Blegning.
I det 19. Aarhundrede blev Bygningerne gentagne Gan
ge ombygget, restaureret og udvidet. Paa den Bastion,
der ligger paa Radiofoniarealet, og som tidligere benæv
nedes »Bakken«, laa indtil Sommeren 1937 et Par skum
le Bygninger, om hvilke nedenstaaende Oplysninger fin
des i det 1904 udgivne »Tabelværk til Kjøbenhavns Sta
tistik, Nr. 14«, S. 72:
»Bræddeoplaget
(Assurancesum 4.860 Kr.) er en me
get gammel Bygning, opført af Kampesten i en tid li
gere Bastion. Taget er teglhængt. Den største Del af
Bygningen ligger i selve Bastionen, saa at kun Taget
rager op over Jorden. Denne Del af Bygningen bruges
til Grøntkælder og Materialrum, medens Taget, der
har to Lofter, benyttes til Oplag af tørre Brædder.
Parallel med dette Hus ligger ovenpaa Bastionen
det gam le
Tvangshus for Mænd
(Assurancesum 14.400
Kr.). Dette bestaar af en Bindingsværks Mellembyg
ning, 34 Al. lang, 10 Al. dyb og 10 Al. høj, med to
grundmurede Endefløje, som ere 20 Alen lange, 10 Al.