264 / 640
2 4 8
Skat Arildsen
Gucle
og Provst
Fr. Vilh. Andersen;
Digterpræsterne, Reli
gionshistorikeren
Johs. Fibiger
og Grundtvigianeren
J . C.
Hostrup;
Vækkelsesprædikanterne og Indre-Missions Or
ganisatorerne,
N. G. Biædel
og
Vilh. Beck.
Diet er et lille,
men typisk Udvalg af Martensens Tilhørere og et talende
Vidnesbyrd om, hvor forskellige Individualiteter han kunde
paavirke, hvor forskellige kirkelige Typer han kunde præ
ge. Derigennem satte han sit Præg paa den danske Kirke,
i København som i Provinsen, i By og paa Land.69)
Martensens Forelæsninger førte ikke blot til intellektuel
Opvækkelse, men ogsaa til
religiøs Opbyggelse.
Hans per
sonlige kristelige Opfattelse, varmt og aabent udtalt fra Ka
tedret, blev Studenterne en indirekte Opfordring til Kirke
gang. Et Faatal hørte Vartovpræsten
N. F. S. Grundtvig,
det store Flertal Hofprædikanterne, Biskop ./.
P. Mynster,
Svogeren
Balthasar Munter
(den Yngre), residerende Ka
pellan ved Holmens Kirke, senere Holmens Provst, og
Svigersønnen
J . H. V. Puulli,
Hof- og Slotspræst ved Chri
stiansborg Slotskirke. Studenternes Modepræst blev dog
den spekulative Teolog, Stiftsprovst
E. C. Tryde,
der sam
lede dem om Vor Frues Prædikestol og Alterbord. Efter at
Mortensen
i Maj 1845 var blevet
Hofprædikant,
hørte de
selvfølgelig ogsaa ham prædike i Christiansborg Slotskirke.
Han synes dog ganske anderledes at have været i sit Es
paa Katedret fremfor paa Prædikestolen.'“)
Martensens Katedervirke havde dog ogsaa sine
Skygge
sider.
For mange blev Filosofien
Modesag,
der dels udar
tede i en
filosofisk Tungetalen,
et forfængeligt, trættende
og uudholdeligt
Frasemageri;
dels resulterede i et udpræget
89) Andersen: En Afsked, 2. — Martensen: Levnet III, 1883, 137.
— H. L. M. I, 162.
70) Lunddahl: anf. Art., 321, 328—29, 330. — Hostrup: anf. V., 84.
— Nielsen: anf. V., 50—51. — Martensen: Levnet II, 82 flg. — Bar-
tholdy Møller: anf. Art., 98. — jfr. Fibiger: anf. V., 96. — Bondo:
anf. V., 28.