255 / 640
H. L. Martensens første Forelæsningsrække
2 3 9
læser over, lægger han hele sin Personlighed ind i sine Ud
tryk, sin Stemme og sine Bevægelser. Uden pastoral Sal
velse taler han snart med ægte Varme, snart med intellek
tuel Begejstring; han skjuler ikke sin egen Overbevisning,
dølger ikke sit personlige Stade (Lunddahl, Hostrup, Fr.
Nielsen). Det er i Form som i Indhold personlighedsprægede
Forelæsninger. Saa taler han sig fri af Papiret, giver sig
Aanden i Vold, og Inspirationen lægger ham Ord paa Læ
ben. Betaget lægger mange af de ivrigt lyttende Studenter
i det overfyldte Auditorium Pennen fra sig og foretrækker
blot at høre og »mærke Aandens Vingeslag, der rører ved
Hjertet« (Møller, Lunddahl). Ja, selv Modstandere rives
med som den islandske Teolog, Nyrationalisten Magnus
Eiriksson, der en Dag udbryder: »Dette Menneske river mig
hen; men min Samvittighed siger mig, at det er Galskab
tilhobe!« (Fr. Nielsen). De unge Tilhørere hænger ved hans
Læber og undrer sig over de klare Ord, de varme Udtryk
og de dybe Tanker. Den ny Verden, han fører dem ind i, er
endnu saa ny for ham selv, han er saa opfyldt af det speku
lative Idéindhold, endnu i sin aandelige Vorden og Væxt.
Under Inspiration af Emnet og Stedet faar martensenske
Idéer her Form og Farve, ny opdukkende Tanker det
første, friske og slaaende Udtryk (B. J. Fog, Hostrup,
Fr. Vilh. Andersen).42)
Lektor Martensen læser over
Filosofiens Historie.
Han
sætter alt ind paa at begejstre Studenterne for Hegel, og dog
maa han bekæmpe denne og bringe de Unge til at opponere
mod den tyske Tænker; han vil føre dem gennem Hegel, ud
over Hegel. Og han henriver Tilhørerne, henrevet som han
fra Fr. Benedikt Møllers og Jakobine Bartholdys Hjem, Minder fra
gamle Grundtvigske Hjem VI, Kbh. 1926, 98.
42)
Lunddahl: anf. Art., 325, 326. — Hostrup: anf. V., 82, 81. —
Nielsen: anf. V., 46. — Bartholdy Møller: anf. Art., 98. — Ved Mar
tensens Jordefærd 18 (B. J. Fogs Tale). — Fr. Vilh. Andersen: En
Afsked, foranl. v. 5. Udg. af Martensens Dogmatik, Teol. Tidsskr.
Ny Rk., VI, 1904—05, 2.