256 / 640
2 4 0
Skat Arildsen
selv er af Tyskerens »glimrende Tankekunst« (Fog).43)
Situationen skifter! Han læser over
Dogmatik.
Han giver
Teologien ny Skikkelse. Nu er den hverken Skriftlærdom
eller kirkelig Troslære eller Præsteskole, det er alt aflagte
Stadier, nej, Teologien er spekulativ — et Ord af mystisk
Klang, som øver et sandt Trylleri (Johs. Fibiger).44) Han
udvikler i Hegels Metode og Udtryk »Korsets Dialektik«,
korrekt, stringent og dog hvor opbyggeligt, uforglemmeligt
for mange (Andersen).40) Ny Situation! De andre Teologi-
professorer forelæser altid over Gammel og Ny Testament
paa Latin; men Martensen beslutter at holde en eksegetisk
Forelæsning paa Dansk. Under hans Gennemgang af
Gala-
terbrevet
paa Modersmaalet fatter de Studerende, at der
staar andet i Skriften og er en anden Rigdom end den, der
kan tilegnes ad sproglig-historisk Vej. Det er dem noget
nyt at blive ledet saa simpelt og klart til Ordets dybeste
Indhold (Lunddahl) .4G) Ved sin Varme vækker han den
religiøse Følelse i de unge Tilhørere (Hostrup).4') En sidste
Situation! Martensen foredrager
Etik.
Han drøfter Resigna
tionens Problem og giver ganske sig selv. Mange unge Teo
loger lægger Pennen. Det er overflødigt at skrive. Hvad der
er sagt, fattes og huskes (Lunddahl).48) Hvad Martensen
end forelæste over, var det ham dog ikke nok blot at give
en videnskabelig Udvikling af de store Sandheder saavel
i Erkendelsen som for Livet, nej, han vilde dybest set deri
gennem føre Studenterne til »den personlige Hengivelse i
Sandhedens og Kærlighedens Tjeneste«. Det var det, der
43) Martensen: Levnet II, 4. — Ved Martensens Jordefærd 18 (B.
J. Fog).
44) Fibiger: anf. V., 74.
45) Fr. Vilh. Andersen: Nogle Betragtninger og Studier over . . . .
Martensens »D. chr. Ethik«. Kbh. 1879, 49—50. — jvf. s. F.: En Af
sked 2.
4(i) Lunddahl: anf. Art., 325.
47) Hostrup: anf. V., 84.
48) Lunddahl: anf. Art., 325.