257 / 640
H. L. Martensens første Forelæsningsrække
2 4 1
i Virkeligheden gjorde »hine Dage af fordum« til »Aar af
Evigheden« (Andersen).49) Lad saa være, at Forelæsnin
gerne i Aarenes Løb mistede den første »Begyndelsesfrisk-
hed« og fik en fast og bestemt Form, hvor de smaa, uskyl
dige, bevidste og beregnede Virkemidler dog gjorde tilsigtet
Virkning og forønsket Lykke.50)
I »en aandelig Foraarstid« bragte Lektor Martensen nyt
Liv ind i den da ny Universitetsbygning. Hans Forelæs
ninger blev »Fyrrernes akademiske Bedrift, i sine
Virk
ninger
et Sidestykke til Henrik Steffens’ Forelæsninger i
Aarhundredets Begyndelse og Georg Brandes’ imod dets
Slutning«. Hans
Forelæsningssucces
blev understøttet so
cialt set af hans nære Tilknytning til F. G. Sibbern, H. C.
Ørsted og H. N. Clausen og af Venskabet med Tidens
Smagsdommer, Johan Ludvig Heiberg, og Københavns
fejrede Skuespillerinde, Johanne Luise Heiberg; officielt
set tillige af de rige Forventninger, der i stedse stigende Grad
var blevet næret i indflydelsesrige akademiskle Kredse til
den unge, lovende Teolog, lige fra han i Vinteren 1834 havde
vundet Universitetets Guldmedaille.51) Hvad det betydler:
at betræde Katedret som den, af hvem den spekulative Løs
ning af Kristendommens Gaader forventes, siger sig selv!
Kan der tænkes lykkeligere Auspicier fov en ung Privat
docent, for en nyudnævnt Universitetslektor!52) Væsentlig
set skyldtes hans Succes dels hans egne rige Kvalifikationer,
dels saavel Tidens æstetiske, filo sofiske og teologiske
Interesser som forskellige Universitetsforhold.53)
Baade med Hensyn til
Forelæsningsemner
og
Forelæs-
ningsmaade
var Martensen noget ganske for sig selv saavel
i det filosofiske som i det teologiske Fakultet. Med sine
49) Andersen: Nogle Betragtninger, 50.
50) Troels-Lund: Et Liv, Kbh. 1924, 317.
51) Ved Martensens Jordefærd, 10 (Stiftsprovst P. C. Rothes Tale).
— Hostrup: anf. V., 81. — H. L. M. I, 162.
52) Fibiger: anf. V., 96.
53) H. L. M. I, 162.
16