Previous Page  249 / 640 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 249 / 640 Next Page
Page Background

H. L. Martensens første Forelæsningsrække

2 3 3

stem

« (Maj 1841), der blev trykt i 3 Oplag og oversat til

Svensk og Tysk, Hollandsk og Ungarsk.28)

Martensens længste og vægtigste Virke faldt dog i det

teologiske Fakultet

1838—54. Af det teologiske Studiums 5

Hovedfag med tilhørende Bifag — Ny Testament, Dogma­

tik (Troslære) og Etik (Sædelære), Gammel Testament og

Kirkehistorie — har han forelæst over de 3 første Fag. Han

holdt saaledes med Aars Mellemrum regelmæssig tilbage­

vendende

Forelæsningsrækker

bl. a. over Tros- og Sæde­

lære, over den nyere Filosofis Historie fra Kant til Hegel

og dens Forhold til Teologien. Lejlighedsvis forelæste han

over nytestamentlige Skrifter.29) Berømtest af disse Lektio­

ner er

Galaterbrevsforelæsningen,

som han holdt i Somme­

ren 1839 vel at mærke

paa Dansk

— Latin var nemlig end­

nu dengang Forelæsningssprog for Lektionerne over Gam­

mel og Ny Testament, Dansk for de øvrige Fag. Den nævnte

Forelæsning var et blandt flere Vidnesbyrd om Moders-

maallets voksende Udbredelse paa Universitetet i Aarene

omkring 1840.30)

Indholdet

af Martensens Forelæsninger kender vi kun

højst ufuldstændigt, da der kun findes

Brudstykker

af hans

egne Forelæsningskoncepter til de forskellige Lektioner.31)

Disse har som hans Kollegers væsentlig været

Diktatfore-

28)

H. L. M. I, 156, 188, (204). — Mindre Skrifter og Taler af Bi­

skop Martensen. Udg. af Julius Martensen, Kbh. 1885, 5.

2fl) H. L. M. I, 156—58, (107).

30)

smst., 161. — Ved Universitetsforelæsninger begyndte

Dansk

allerede i Løbet af det 18. Aarhundredes sidste Halvdel i stigende

Grad at trænge sig frem ved Siden af Latinen, hvis Eneherredømme

lidt efter lidt blev brudt, til dels ved Universitetspatronen, Hertug

Frederik Christian til Augustenburg’s Indflydelse. I det 19. Aarhun­

dredes anden Halvdel fuldbyrdedes Modersmaalets Sejr paa Kbh.’s

Universitet, hvor Latin dog aldrig er blevet officielt afskaffet, (jvf.

Vilh. Thomsen: Videnskabens Fællessprog, Studier fra Sprog- og

Oldtidsforskning Nr. 65, Kbh. 1905, 3, 29—30).

31) H. L. M. I, 158—61 (Note 2—4, 15).