![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0249.jpg)
H. L. Martensens første Forelæsningsrække
2 3 3
stem
« (Maj 1841), der blev trykt i 3 Oplag og oversat til
Svensk og Tysk, Hollandsk og Ungarsk.28)
Martensens længste og vægtigste Virke faldt dog i det
teologiske Fakultet
1838—54. Af det teologiske Studiums 5
Hovedfag med tilhørende Bifag — Ny Testament, Dogma
tik (Troslære) og Etik (Sædelære), Gammel Testament og
Kirkehistorie — har han forelæst over de 3 første Fag. Han
holdt saaledes med Aars Mellemrum regelmæssig tilbage
vendende
Forelæsningsrækker
bl. a. over Tros- og Sæde
lære, over den nyere Filosofis Historie fra Kant til Hegel
og dens Forhold til Teologien. Lejlighedsvis forelæste han
over nytestamentlige Skrifter.29) Berømtest af disse Lektio
ner er
Galaterbrevsforelæsningen,
som han holdt i Somme
ren 1839 vel at mærke
paa Dansk
— Latin var nemlig end
nu dengang Forelæsningssprog for Lektionerne over Gam
mel og Ny Testament, Dansk for de øvrige Fag. Den nævnte
Forelæsning var et blandt flere Vidnesbyrd om Moders-
maallets voksende Udbredelse paa Universitetet i Aarene
omkring 1840.30)
Indholdet
af Martensens Forelæsninger kender vi kun
højst ufuldstændigt, da der kun findes
Brudstykker
af hans
egne Forelæsningskoncepter til de forskellige Lektioner.31)
Disse har som hans Kollegers væsentlig været
Diktatfore-
28)
H. L. M. I, 156, 188, (204). — Mindre Skrifter og Taler af Bi
skop Martensen. Udg. af Julius Martensen, Kbh. 1885, 5.
2fl) H. L. M. I, 156—58, (107).
30)
smst., 161. — Ved Universitetsforelæsninger begyndte
Dansk
allerede i Løbet af det 18. Aarhundredes sidste Halvdel i stigende
Grad at trænge sig frem ved Siden af Latinen, hvis Eneherredømme
lidt efter lidt blev brudt, til dels ved Universitetspatronen, Hertug
Frederik Christian til Augustenburg’s Indflydelse. I det 19. Aarhun
dredes anden Halvdel fuldbyrdedes Modersmaalets Sejr paa Kbh.’s
Universitet, hvor Latin dog aldrig er blevet officielt afskaffet, (jvf.
Vilh. Thomsen: Videnskabens Fællessprog, Studier fra Sprog- og
Oldtidsforskning Nr. 65, Kbh. 1905, 3, 29—30).
31) H. L. M. I, 158—61 (Note 2—4, 15).