247 / 640
H. L. Martensens første Forelæsningsrække
231
inden Martensens Ansættelse varetog Etik (kristelig Sæde
lære), begyndte 1837 Udgivelsen af »Theologisk Tidsskrift«
sammen med den ham personligt og kristeligt nærstaaende,
kritisk arbejdende Kirkehistoriker,
Chr. Thorning Engels
toft
(1805— 1889), den senere Fynsbisp, kendt for sin be
tydningsfulde Indsats i dansk Historie og Topografi.21) For
Fakultetet betød Martensens Ansættelse ikke alene en
haardt tiltrængt Udvidelse, men ogsaa i teologisk, religiøs
og kirkelig Henseende et værdifuldt Supplement.22) Det
kom selvfølgelig ogsaa hans Lærergerning til gode, at der
var
Interesse for Teologi
oppe i Tiden; der blev studeret
med Alvor og Kraft. Eksamenskravene var ogsaa steget.2’)
Uafhængig af saavel tysk som dansk Universitetsteologi
udvikles 1825— 42 (især 1833—40) en
grundtvigsk Teologi,
dels af Grundtvig selv, dels af Grundtvigianismens spidsfin
digste Propagandist, Præsten Jac. Chr. Lindberg, og dens
skarpsindigste Talsmand, den senere Aalborgbisp, Pet. Chr.
Kierkegaard. 24)
Hvorledes var nu
Studenternes aandelige Habitus
i 1830'
ernes sidste Halvdel? Den største Studenterorganisation
var
Studenterforeningen,
som var blevet stiftet i Sommeren
1820. Her var i 20’erne de
æstetiske
Interesser væsentlig
eneraadende, men maatte fra 30’erne dele Magten med de
politiske
Interesser, som brød ind i Foreningen med Julire
volutionen 1830, voksede med Oprettelsen af de raadgiven-
de Stænder 1834 og bredte sig som en Stormflod ved Frede
rik VI’s Død i December 1839.25) Derimod var der i Studen
21) H. L. M. I, 33, 108, 114.
22) jfr. A. Lunddahl (Sognepr. i Tølløse): Fra Martensens første
Docenttid, Theol. Tidsskr. V, Kbh. 1888, 321—22.
23) Brev 14. Novbr. 1837 fra J. H. Paulli til G. P. Bramnier,Theol.
Tidsskr. IV, 1887, 469.
24) H. L. M. I, 114.
25) H. C. A. Lund: Studenterforeningens Historie 1820— 70,I, Kbh.
1896, 249, 280 flg., 360 flg., 375, 471— 73; II, 1898, 1 flg.