248 / 640
2 3 2
Skat Arildsen
terverdenen hverken nogen
religiøs
Interesse, kristelig Be
vægelse eller kirkelig Retning fremtrædende, endsige her
skende. Selvfølgelig var der enkelte Studenter, som fælles
religiøs Sympati knyttede nøje sammen; men langt det
overvejende Flertal1af de unge religiøst bevægede Akademi
kere var udprægede Individualister. De færreste var støbt
i en bestemt kristelig Form, de fleste levede et isoleret re
ligiøst Liv, lyrisk drømmende, følelsesbetonet, lidet tynget
af dogmatiske Grubleriler og etiske Skrupler — de teologisk
Studerende blev vel i sidstnævnte Henseender i nogen Grad
paavirket af Studiet. De religiøst bevægede Studenter re
præsenterede ikke Menigheds-, men Enkeltmandskristen
dom. Man dyrkede sin Gud i sit Lønkammer; men aandelig
Blufærdighed og Tidens Takt og Tone forbød En at tale
derom i dagligt Omgangsliv.
Kirken
søgtes ikke meget af
Studenterne; Mynster og Grundtvig havde vel hver deres
Flok Studenter, som trofast samledes om deres Prædike
stol; men ingen københavnsk Præst kunde da kaldes Stu
denternes Præst. Religiøst set savnede de et Samlingsmær
ke — Martensen blev det i nogen Grad, men typisk for T i
den ikke fra Kirkens Prædikestol, men fra Højskolens Ka
teder, ikke som Forkynder, men som Forelæser.26)
Hvad var det da for
Forelæsninger,
Martensen holdt? I
det
filosofiske Fakultet
læste han i 4 Sommersemestre 1838
— 41 Moralfilosofi og Sibbern Logik; saaledes delte de mid
lertidigt den afdøde Poul M. Møllers Rusforelæsninger imel
lem sig, indtil lic. theol.
Rasmus Nielsen,
der som nybagt
Licentiat havde virket et Aarstid som Privatdocent i Teo
logi, blev udnævnt til
Filosofi-Professor
1841.27) Diet var
Diktatforelæsninger, Martensen holdt, med Undtagelse af
det sidste Ruskursus, som han holdt paa Grundlag af sit,
af Hensyn til Russerne hastigt udarbejdedie, kortfattede,
mesterligt disponerede »
Grundrids til Moralfilosofiens Sg-
26) jfr. A. Lunddahl anf. Art., 322—24.
27) H. L. M. I, 155, 156.